(Naʹkor).

1. Fader til Tara og farfader til Abraham. Han var søn af Serug og en efterkommer af Sem. Han levede i 148 år (2177 til 2029 f.v.t.). — 1Mo 11:22-26; 1Kr 1:24-27; Lu 3:34-36.

2. En søn af Tara, sønnesøn af Nakor (nr. 1) og broder til Abraham. (1Mo 11:26; Jos 24:2) Nakor giftede sig med sin niece Milka, der var søster til Lot og datter af Nakors anden broder, Haran. Med hende fik han 8 sønner, og med sin medhustru, Re’uma, yderligere 4, i alt 12, hvoraf nogle blev stammeoverhoveder. (1Mo 11:27, 29; 22:20-24) Gennem sin søn Betuel blev Nakor farfader til Laban og Rebekka og oldefader til Lea, Rakel, Jakob (Israel) og Esau. — 1Mo 24:15, 24, 47; 29:5, 16; 1Kr 1:34.

I beretningen i Første Mosebog om Taras og Abrahams afrejse fra Ur i Kaldæa figurerer navnet Nakor ikke blandt navnene på dem der drog af sted. (1Mo 11:31) Noget tyder dog på at Nakor senere kom til Karan, hvor Abrahams tjener hentede en hustru til Isak, hvor Tara slog sig ned og boede resten af sine dage, og hvor Nakors sønnesøn Laban boede da Jakob opsøgte ham. (1Mo 11:31, 32; 12:4; 27:43) Abrahams tjener begav sig „til Nakors by“, hvilket vil sige enten selve Karan eller et sted i nærheden, måske det Nakur der er omtalt i forskellige Maritekster fra det 2. årtusind f.v.t. (1Mo 24:10; 29:4; The Biblical Archaeologist, 1948, s. 16) Og da Jakob og Laban skiltes, bad Laban „Abrahams gud og Nakors gud“ om at dømme mellem dem. — 1Mo 31:53; se KARAN, 2.