(Nerʹgal).

En babylonisk gud som især blev tilbedt i Kuta, en by der ifølge historiske beretninger var viet til Nergal. Indbyggerne i Kut (Kuta) fortsatte med at tilbede denne guddom efter at assyrerkongen havde forflyttet dem til Samaria. (2Kg 17:24, 30, 33) Nogle forskere mener at Nergal oprindelig blev sat i forbindelse med ilden og med solens varme, og at han senere blev betragtet som krigs-, jagt- og pestgud. De betegnelser der i religiøse tekster bruges om Nergal, viser at han hovedsagelig opfattedes som en ødelægger. Han kaldes „den rasende konge“, „den voldelige“ og „den der brænder“. Med tiden blev han også betragtet som underverdenens gud og Eresh-Kigals gemal. Den bevingede løve med menneskehoved skal have symboliseret Nergal.

Nergal-Sar-Ezer, der var rab-mag og en af kong Nebukadnezars fyrster, var øjensynlig opkaldt efter denne gud. — Jer 39:3, 13.