Den korteste profetiske bog i De Hebraiske Skrifter, skrevet af Obadias (om hvem man ikke ved andet end hans navn). Den indeholder et domsbudskab fra Jehova mod Edom, forklarer grunden til denne dom og viser hen til genoprettelsen af „Jakobs hus“. Da edomitterne blev udryddet som et folk og israelitterne vendte tilbage til deres land, var det en nøjagtig opfyldelse af Obadias’ profeti. — Ob 17, 18; se EDOM, EDOMITTER.

Profetien blev udtalt på grund af edomitternes ubroderlige behandling af „Judas sønner“ efter at ulykken havde ramt dem. Edomitterne var gennem deres stamfader, Esau, beslægtede med israelitterne. Men de glædede sig over Judas ulykke, var med til at udplyndre jøderne, hindrede dem i at flygte ud af landet og udleverede dem endog til fjenden. (Ob 12-14) En sammenligning af Obadias’ profeti med de profetiske udsagn hos Jeremias (25:15-17, 21, 27-29; 49:7-22) og Ezekiel (25:12-14; 35:1-15) viser at dette må være sket i forbindelse med de babyloniske hæres ødelæggelse af Jerusalem. Bogen må derfor være skrevet omkring år 607 f.v.t.

Eftersom mange af de ting der omtales i Obadias’ profeti, også blev forudsagt i Jeremias’ Bog, kunne man være dobbelt sikker på at Jehovas ord om Edom ville blive opfyldt. — Jf. 1Mo 41:32.

[Ramme på side 438]

HOVEDPUNKTER I OBADIAS’ BOG

Jehova Guds dom over Edom og hans løfte om at genrejse sit folk

Skrevet omkring 607 f.v.t., det år babylonierne ødelagde Jerusalem

Edoms delagtighed i volden mod Jakobs efterkommere

Da Jerusalem blev indtaget og dets indbyggere ført i fangenskab, holdt Edom sig på afstand (v. 10, 11)

Det burde ikke have frydet sig over Judas ulykke, deltaget i plyndringen af Guds folk og udleveret de overlevende til fjenden (v. 12-14)

Edom vil blive ramt af ulykke

Jehova opfordrer nationerne til at rejse sig til kamp mod Edom (v. 1)

Skønt Edom tilsyneladende bor trygt, vil det blive styrtet ned (v. 2-4)

Tyve eller drueplukkere ville kun tage hvad de behøvede, og lade noget tilbage; men når Edom falder, vil det blive plyndret i bund og grund; det vil blive bedraget af sine pagtsfæller, og dets vismænd og vældige krigere vil blive udryddet (v. 5-9)

Esaus hus vil få samme behandling som det gav Juda; Esaus hus vil ophøre med at eksistere (v. 15, 18)

Jakobs hus vil blive genrejst

Zion vil blive helligt; Jakobs hus skal blive en ild der fortærer Esaus hus som halmstrå (v. 17, 18)

Jehovas genrejste folk skal tage „sine besiddelser“ i eje, deriblandt „Esaus bjergland“ (v. 19, 20)

Kongedømmet skal være Jehovas (v. 21)