Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Obadja

Obadja

(Obadʹja) [Jehovas tjener].

1. Et familieoverhoved i Issakars stamme; en søn af Jizraja og en efterkommer af Tola. — 1Kr 7:1-3.

2. En zebulonit hvis søn var fyrste over stammen i Davids regeringstid. — 1Kr 27:19, 22.

3. En dygtig gaditisk kriger som gik over Jordan mens den overskyllede sine bredder, og som støttede David mens denne levede som flygtning for kong Sauls vrede. — 1Kr 12:8, 9, 14, 15.

4. Kong Akabs hushovmester. Skønt Akab og Jesabel handlede ugudeligt, nærede Obadja stor frygt for Jehova og skjulte 100 af Jehovas profeter, „halvtreds ad gangen, i en hule“, da Jesabel havde befalet at de alle skulle dræbes. Under tørken fra Gud som Elias havde forudsagt, delte Akab et landområde mellem sig og Obadja for at de begge skulle søge efter græs til kvæget. Mens Obadja var undervejs, mødte han Elias, som under den omkring tre år lange tørkeperiode ikke havde vist sig for Akab. Elias befalede Obadja at underrette Akab om at han var vendt tilbage. Af frygt tøvede Obadja imidlertid med at efterkomme befalingen indtil Elias havde forsikret ham om at han ikke ville forsvinde igen, for Akab ville helt sikkert dræbe sin tjener hvis det viste sig at være en falsk besked. — 1Kg 18:1-16.

5. En fyrste som Josafat sendte ud for at undervise i Jehovas lov i Judas byer. — 2Kr 17:7, 9.

6. En fjern efterkommer af Saul og Jonatan i Benjamins stamme. — 1Kr 8:33-38; 9:44.

7. En levit af Meraris slægt, en af tilsynsmændene for arbejdet med at reparere templet på kong Josias’ tid. — 2Kr 34:8, 12.

8. En levit der vendte tilbage fra Babylon og bosatte sig i Jerusalem. (1Kr 9:2, 3, 14, 16) Det er øjensynlig ham der kaldes Abda i Nehemias 11:17. Måske den samme som nr. 12.

9. En eftereksilsk efterkommer af David. — 1Kr 3:5, 9, 10, 21.

10. Et overhoved for Joabs fædrenehus som førte 218 mandlige medlemmer af slægten tilbage til Jerusalem sammen med Ezra i 468 f.v.t.; søn af Jehiel. — Ezr 8:1, 9.

11. En af præsterne (eller dennes efterkommer) som undertegnede den troskabspagt som de hjemvendte jøder på Nehemias’ tid gik ind på. — Ne 9:38; 10:1, 5, 8.

12. En levitisk portvagt på Nehemias’ og Ezras tid. (Ne 12:25, 26) Måske den samme som nr. 8.