(Oʹbed-Eʹdom) [Edoms tjener].

1. En gittit i hvis hus pagtens ark blev opbevaret i tre måneder efter at den nær var væltet og Uzza var død fordi han havde grebet fat i den. I den tid arken befandt sig der, velsignede Jehova Obed-Edom og hans husstand, og da David erfarede dette, tog han det som et tegn på at det ville behage Jehova at den hellige ark blev ført til Jerusalem. — 2Sa 6:10-12; 1Kr 13:13, 14; 15:25.

Ved en „gittit“ forstås normalt en filister fra Gat, men udtrykket kan også sigte til en person fra Gat-Rimmon, en levitby i Dan som var blevet tildelt Kehats sønner. (Jos 21:20, 23, 24) Eftersom Obed-Edom havde fået pagtens ark betroet, må han have været levit og derfor en gittit fra Gat-Rimmon og ikke en filistæisk gittit fra Gat.

I omtalen af de levitiske musikere og portvagter på Davids tid forekommer navnet Obed-Edom flere gange og sigter til mindst to forskellige levitter (1Kr 15:21, 24; 16:38), men derudover kan det ikke siges nøjagtig hvem af dem (eller måske andre samtidige) der er tale om i hvert enkelt tilfælde. Gittitten Obed-Edom kan derfor være den samme som enten nr. 2 eller nr. 3.

2. En musiker og portvagt i den procession der førte arken op til Jerusalem. (1Kr 15:18, 21) Han er sandsynligvis identisk med den musiker der fortsatte med at tjene foran teltet med arken i Jerusalem. (1Kr 16:4, 5, 37, 38a) Muligvis den samme som nr. 1.

3. En portvagt i den samme procession. (1Kr 15:24) Han kan være den samme som „Jedutuns søn“ (1Kr 16:38b) og er muligvis den samme som enten nr. 1 eller nr. 4.

4. En korait i de faste skifter af portvagter; han var sammen med 62 slægtninge sat til at vogte sydsiden af helligdommens område i Jerusalem. — 1Kr 26:1, 4-8, 13, 15; se nr. 3.

5. Opsynsmand for guldet, sølvet og redskaberne i Jehovas hus i kong Amazjas regeringstid. Da Joasj af Israel invaderede Jerusalem på et tidspunkt mellem 858 og 844 f.v.t., blev alle disse skatte, og muligvis Obed-Edom selv, ført til Samaria. — 2Kr 25:23, 24.