Hovedordet for „okse“ på hebraisk er sjōr (1Mo 32:5; 2Mo 21:28), mens „tyr“ er oversat fra ordet par. (2Mo 29:10) En „ung tyr“ er oversat fra par bæn-baqarʹ, ordret „en tyr, en søn af hornkvæget“. (2Mo 29:1, fdn.) Ordet for „vildokse“ er re’emʹ. (4Mo 23:22) Det aramaiske ord for både „tyr“ og „okse“ er tōr. (Ezr 6:17; Da 5:21) På græsk har vi ordene bous, „okse“ (1Kor 9:9), tauʹros, „tyr“ (Mt 22:4), og moʹschos, „fedekalv“ (Lu 15:23), „tyrekalv“ (He 9:12) og „ung tyr“ (Åb 4:7). — Se også HORNKVÆG.

Det hebraiske ord sjōr bruges som fællesbetegnelse for dyr af okseslægten. En okse blev brugt til at pløje og tærske med, som trækdyr og offerdyr og til at slagte til føde. (5Mo 22:10; 25:4; 2Sa 6:6; 3Mo 4:10; 5Mo 14:4) Der kan ikke være tale om et kastreret handyr, sådan som ordet „okse“ er blevet brugt på dansk, for det var ikke tilladt israelitterne at bruge lemlæstede dyr som offerdyr. — 3Mo 22:23, 24; 5Mo 17:1; jf. 1Kg 19:21.

Når en okse blev brugt som træk- og arbejdsdyr, skulle dyret behandles godt. Det var for eksempel ikke tilladt at binde munden til på en okse der tærskede. Apostelen Paulus møntede dette princip på Guds kristne tjenere, hvorved han viste at ligesom oksen der arbejdede, havde ret til at spise af kornet, fortjente den der gav andre del i åndelige goder, at modtage materiel understøttelse. (2Mo 23:4, 12; 5Mo 25:4; 1Kor 9:7-10) Moseloven indeholdt også bestemmelser vedrørende tyveri af okser og vedrørende personskader eller materielle skader forvoldt af en okse der ikke var under opsyn. — 2Mo 21:28–22:15.

Handyret af okseslægten har indtaget en fremtrædende plads i mange hedenske folks religioner. Dyret er blevet æret og tilbedt, enten på grund af sin styrke eller på grund af sin avlekraft. Babylonierne brugte tyren som et symbol  for deres hovedgud, Marduk. I Ægypten blev levende tyre æret som inkarnationer af guddomme, som for eksempel Apis i Memfis og Mnevis i Heliopolis. At Tyren regnes for et af dyrekredsens vigtigste tegn, er endnu et vidnesbyrd om den betydning man tillagde tyren i de hedenske religioner.

Selv israelitterne forfaldt til at dyrke tyren som en guddom. Kort efter udgangen af Ægypten udskiftede de Jehovas herlighed med „en afbildning af en okse“, uden tvivl fordi de under opholdet i Ægypten var blevet besmittet med de religiøse forestillinger man havde dér. (Sl 106:19, 20) Senere indførte tistammerigets første konge, Jeroboam, kalvedyrkelse i Dan og Betel. (1Kg 12:28, 29) Ifølge Guds lov til Israel var det imidlertid strengt forbudt at ære noget dyr eller noget afbillede af det. — 2Mo 20:4, 5; jf. 32:8.

Israelitterne brugte tyre som offerdyr (2Mo 29; 1Kr 29:21); i flere tilfælde krævede Moseloven udtrykkeligt at der blev ofret en tyr. Hvis ypperstepræsten begik en synd der bragte skyld over folket, skulle han ofre en tyr — det største og mest værdifulde offerdyr — uden tvivl på grund af den ansvarsfulde stilling han indtog som den der anførte israelitterne i den sande tilbedelse. Hvis hele Israels forsamling begik en fejl, skulle der også ofres en tyr. (3Mo 4:3, 13, 14) På forsoningsdagen skulle der ofres en tyr for Arons præstelige hus. (3Mo 16) I den 7. måned ifølge den religiøse kalender skulle israelitterne bringe over 70 tyre som brændofre. — 4Mo 29.

De tyre israelitterne bragte som ofre, symboliserede Kristi dadelfri offer, som var det eneste der virkelig kunne sone menneskenes synder. (He 9:12-14) Offertyre bruges også som et symbol på et „bedre“ offer, et som Jehova til alle tider og under alle forhold har fundet behag i, nemlig frugten af læber der spontant, som stærke unge tyre, lovpriser Guds navn. — Sl 69:30, 31; Ho 14:2; He 13:15.

I Bibelens symbolik står oksen for magt eller styrke. Det støbte hav foran Salomons tempel hvilede på 12 kobberokser der i grupper på tre vendte mod hvert af de fire verdenshjørner. (2Kr 4:2, 4) De fire levende skabninger som profeten Ezekiel så ledsage Jehovas vognlignende trone, havde hver fire ansigter, hvoraf det ene var et okseansigt. (Ez 1:10) En af de fire levende skabninger som apostelen Johannes så rundt om tronen, var ligesom en ung tyr. (Åb 4:6, 7) Tyren eller oksen er her et passende billede på en af Jehovas grundlæggende egenskaber, ubegrænset magt. — Sl 62:11; Es 40:26.

Tyren bruges også som et symbol på Jehovas og hans tilbederes aggressive fjender, som søger at undertvinge eller udslette Guds tjenere, men som selv bliver udslettet på Jehovas hævns dag. — Sl 22:12; 68:30; Es 34:7, 8; Ez 39:18.

Flere steder i Bibelen hentydes der til „vildoksens“ (re’emʹ) egenskaber: dens umedgørlighed (Job 39:9-12), dens hurtighed og uovervindelighed (4Mo 23:22; 24:8), styrken i dens store horn (5Mo 33:17; Sl 22:21; 92:10) og dens kådhed som ung (Sl 29:6). Vildokser bruges også som et billede på Jehovas genstridige fjender, som hans dom vil blive eksekveret over. — Es 34:7.