(Omʹri).

1. Den femte nævnte af Bekers ni sønner eller efterkommere; Beker var søn af Benjamin. — 1Kr 7:6, 8.

2. Fyrste over Issakars stamme i Davids regeringstid; en søn af Mikael. — 1Kr 27:18, 22.

3. Den sjette konge i Israels nordrige, tistammeriget. Der gives ingen oplysninger om hans afstamning, ikke engang om hans fader eller om hvilken stamme han tilhørte. Med Omri begyndte Israels tredje dynasti, som efterfulgte Jeroboams og Basjas. Foruden Omri selv omfattede det sønnen Akab og sønnesønnerne Ahazja og Joram, og disse fire regerede tilsammen i ca. 46 år (ca. 951-905 f.v.t.). Omris sønnedatter Atalja sad på Judas trone i seks år. (2Kg 8:26; 11:1-3; 2Kr 22:2) Jehu, der udryddede Akabs hus og grundlagde det næste dynasti i Israel, omtales på Salmanassar III’s sorte obelisk som „Omris søn [dvs. efterfølger]“. (Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 281) Assyrerne blev ved med at kalde Israel for „Omris land“ og dets konger for „Omris hus“ længe efter at hans efterkommere var fjernet fra tronen, hvilket siger noget om den magt man tilskrev ham.

Omri arvede ikke tronen, men overtog den med magt. Han var Israels hærfører under kong Ela (og havde muligvis allerede været det under dennes forgænger, Basja) da Zimri, øversten for halvdelen af stridsvognene, styrtede Ela, tog kongemagten og udryddede Basjas hus og dræbte hans venner. Så snart nyheden nåede hæren, som på det tidspunkt lå lejret mod filistrene i Gibbeton, gjorde „hele Israel“, uden tvivl repræsenteret ved stammeoverhovederne „i lejren“, Omri til konge, hvorefter de brød op og drog til Zimris hovedstad, Tirza, som de stormede. Zimri indså det håbløse i situationen og „brændte kongens hus ned over sig“ og gjorde således en ulykkelig ende på sin syv dage gamle regering. — 1Kg 16:8-20.

Snart dukkede en ny rival til Omri op på skuepladsen, nemlig Ginats søn Tibni. I fire år stod folket delt, og der var formodentlig borgerkrig indtil Omris tilhængere besejrede Tibni og sikrede Omris ubestridelige styre. Zimri døde i kong Asa af Judas 27. regeringsår (ca. 951 f.v.t.) (1Kg 16:15-18), og i Asas 31. år (ca. 947 f.v.t.) døde Tibni (uvist hvordan), hvorefter Omri stod som enehersker i otte år. — 1Kg 16:21-23, 29; se KRONOLOGI.

„Store bedrifter“ tilskrives kong Omri. (1Kg 16:27) Således fremgår det af linjerne 4 til 8 på Mesjastelen at Omri undertvang Moab; og endnu i hans søn Akabs regeringstid var moabitterne underlagt israelitisk herredømme. (2Kg 3:4) Midt i sin regeringstid flyttede Omri klogeligt regeringssædet fra Tirza, som jo havde været så let at indtage. Af Sjemer købte han Samarias Bjerg, hvor han byggede den befæstede by Samaria, som kunne holde stand under langvarige belejringer. (1Kg 16:23, 24) Kileskriftinskriptioner bekræfter at han var byens grundlægger, og Bibelen oplyser at han blev begravet dér. (1Kg 16:28) Omri led i løbet af sin regeringstid flere nederlag, som for eksempel da han blev nødt til at overgive nogle byer til Arams konge (1Kg 20:34), og da han som den første israelitiske konge måtte betale tribut til Assyrien.

På det religiøse område videreførte han den afgudsdyrkelse som Jeroboam havde indført i Nordriget; ja, han „gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne og handlede værre end alle dem der havde været før ham“. (1Kg 16:25, 26) Omkring 200 år senere fordømte Jehova ved profeten Mika folket for at følge „Omris forskrifter“. — Mik 6:16.

4. En mand af Judas stamme hvis efterkommer boede i Jerusalem efter landflygtigheden i Babylon. — 1Kr 9:3, 4.