Det hebraiske ord kelīʹ, der undertiden gengives med „oppakning“, har en bred anvendelse. Dets grundbetydning er muligvis „noget som indeholder“, „beholder“, og det oversættes hyppigt med „kar“, „redskab“, „værktøj“ eller „ting“. — Se VÅBEN, RUSTNING.

Lejrede hære, rejsende, deltagere i en højtid langt fra hjemmet og så videre medbragte de nødvendige ting i deres oppakning. (1Sa 10:21, 22; 17:22; 25:9-13) David indførte den forordning i Israel at de der under et felttog blev ladt tilbage for at passe på oppakningen,  skulle have samme andel i byttet som de der havde deltaget i kampen. — 1Sa 30:21-25.

Ægypten fik besked på at ruste sig til landflygtighed ved at lave sig „en oppakning med henblik på landflygtighed“, idet landet, som forudsagt af profeten Jeremias, ville blive besejret af Babylon. (Jer 46:13, 19) Ezekiel bragte „en oppakning med henblik på landflygtighed“ ud af sit hus ved højlys dag som en del af et symbolsk optrin der betød at Jerusalem ville komme i landflygtighed i Babylon. — Ez 12:1-4, 7-11.