Det hebraiske ord der gengives med „ordsprog“, „mundheld“ eller „fyndigt udsagn“ (masjalʹ), menes at være afledt af en verbalrod der betyder „at ligne“ eller „at kunne sammenlignes med“ (Sl 49:12), og mange ordsprog og mundheld bygger netop på ligheder eller sammenligninger. Nogle forskere sætter udtrykket i forbindelse med det hebraiske udsagnsord der betyder „at herske“. Udtrykket kunne da forstås som en herskers udsagn, en udtalelse som var særlig magtfuld og udtryk for stor dybsindighed. Dette stemmer med at kong Salomon, der var kendt for sin visdom, udtalte 3000 ordsprog og skrev mange af dem ned. — 1Kg 4:32.

Blandt israelitterne opstod der mundheld eller talemåder af ordsproglig art hvis betydning dengang lå i de forhold eller omstændigheder de udsprang af. Som regel var de kort og fyndigt formuleret. (1Sa 10:12) De udtrykte dog ikke i alle tilfælde den rette opfattelse af tingene, og der var nogle af dem som Jehova direkte gjorde indsigelse imod. — Ez 12:22, 23; 18:2, 3.

Nogle ordsprog blev til talemåder hvormed man spottede andre eller viste sin foragt for dem. (Hab 2:6) I sådanne tilfælde blev selve genstanden for den spottende udtalelse — hvad enten det var et menneske eller noget livløst — omtalt som „et mundheld“. Israelitterne blev således advaret om at hvis de ikke lyttede til Jehova og adlød hans bud, ville både de og deres tempel blive til et mundheld blandt folkeslagene. (5Mo 28:15, 37; 1Kg 9:7; 2Kr 7:20) De omboende folkeslags syn på et folk der blev et mundheld, fremgår af sammenhængen, der viser at Israel ville blive udsat for forsmædelse, spot, hån, ydmygelse og spottegloser. (Sl 44:13-15; Jer 24:9) Enkeltpersoner der blev et mundheld, blev spottet ved at de der drak stærke drikke, lavede viser om dem, og andre spyttede dem i ansigtet. (Sl 69:11, 12; Job 17:6) Den der blev et mundheld, blev således dybt fornedret.

Det var ikke alle sådanne ordsprogsagtige udtalelser der blev formuleret i en eller to korte, rammende sætninger. I Esajas’ Bog, kapitel 14, findes et mere omfattende udsagn der med levende og rammende sammenligninger skildrer de katastrofale følger af Babylons konges stolthed. Denne hersker, der opfattede sig selv som ’den lysende, daggryets søn,’ spottes her med bidende sarkasme.

Når et ordsprog byggede på en lighed eller en sammenligning der umiddelbart virkede dunkel eller vanskelig at forstå, kunne udsagnet også kaldes en gåde. (Sl 78:2) Det gjaldt for eksempel den lignelse (masjalʹ) som Ezekiel blev inspireret til at fremføre for israelitterne da han sammenlignede folkets forhold til Babylon og Ægypten med et vintræ der blev plantet af én ørn, hvorefter det hungrende strakte sine rødder ud imod en anden ørn. — Ez 17:2-18.

Nogle fyndige udsagn, som for eksempel Jobs, blev fremsat i poetisk stil. (Job 27:1; 29:1) De tanker Job gav udtryk for, blev ikke formuleret i den koncise stil der er karakteristisk for de fleste ordsprog, men blev udformet som yderst belærende digte der var fyldt med billeder og billedlige udtryk.

Gud lod Bileam fremsætte en række fyndige udsagn som ligeledes er affattet i poetisk form. (4Mo 23:7, 18; 24:3, 15, 20, 21, 23) I stedet for at forbande israelitterne i sine udsagn velsignede Bileam dem „i overmål“, mens han forudsagde veer for andre folkeslag. (4Mo 23:11) Når Bileams udtalelser betegnes som fyndige udsagn, er det ikke fordi de blev gjort til mundheld eller var koncise visdomsord i form af ordsprog. De betegnes snarere sådan fordi de var magtfulde og betydningsfulde, og fordi han i nogle af sine udtalelser brugte forskellige sammenligninger.