Job beskrev sin tilblivelse i moders liv med disse poetiske ord henvendt til Skaberen: „Hældte du mig ikke op som mælk og lod mig stivne som ost?“ — Job 10:10.

Ost blev ikke fremstillet ved kærning, som smør. Ved ostefremstilling i oldtiden fik man mælken til at løbe sammen med løbe (et enzym fra dyremaver) eller med saften fra visse blade eller rødder. Derefter blev vallen siet fra, og den friske ostemasse var klar til at kunne spises.

David fik besked på at tage „ti mål mælk“ med til den tusindfører som hans brødre tjente under i Sauls hær. (1Sa 17:17, 18) Ordret står der i grundteksten „ti skiver mælk“, hvilket kan have betydet „ti sødmælksoste“. Den latinske Vulgata siger „ti små forme med ost“. (Jf. DA92, der siger „ti stykker mælkeost“.) Under borgerkrigen ved Absaloms oprør sendte venner proviant til David, deriblandt „kvark af komælk“, hvilket også kan have været en slags blød ost. — 2Sa 17:29.