Et lukket ildsted der har til formål at ophede noget. Hebræerne brugte ovne af forskellige typer til bagning og stegning, til udsmeltning og lutring af metaller og til brænding af mursten og lervarer.

Bageovne. Det hebraiske ord tannurʹ og det græske ord kliʹbanos betegner en bageovn til brug i husholdningen. Helt op til vor tid har man i Mellemøsten anvendt store bageovne der er udformet som en rund grube i jorden, nogle af dem fra 1,5 til 1,8 m dybe og op til 1 m i diameter. I en ovn af denne type kunne man stege et helt får ved at hænge det op over de ophedede sten eller glødende kul.

I bibelsk tid benyttede man en skålformet ovn, der muligvis minder om den type der anvendes af landboere i vore dages Palæstina. Den består af en stor lerskål der lægges med bunden i vejret på nogle små sten som brødet ligger på. Skålen tildækkes derefter med brændsel, som antændes, hvorved brødet bages.

Hver hebraisk familie havde sandsynligvis en transportabel krukkeovn af en type som stadig er i brug i Palæstina. Den var bygget som en stor, kegleformet lerkrukke, omkring 1 m høj, bredest forneden, med en åbning foroven. Den blev opvarmet med træ eller tørt græs, som  blev afbrændt inde i ovnen, og asken blev fjernet gennem en dertil beregnet åbning. Åbningen foroven blev lukket, og når ovnen var varm nok, blev dejen bredt ud på ovnens inderside eller yderside. Det brød der blev bagt på denne måde, var meget tyndt. — BILLEDE, bd. 2, s. 952.

Arkæologerne har afdækket et stort antal grubeovne, som ser ud til at være en videreudvikling af krukkeovnen. Denne type, som var delvis nedgravet i jorden, var opbygget af ler og beklædt med puds. Den snævrede ind mod toppen og blev opvarmet med brændsel der blev lagt inde i ovnen. Af monumenter og malerier ses det at ægypterne klæbede dejen på sådanne ovnes yderside. Som brændsel til denne type ovne brugte hebræerne blandt andet tørre kviste eller tørt græs. (Jf. Mt 6:30.) I sådanne ovne kunne man også stege kød.

Det er interessant at de bageovne der anvendes af landboere i nutidens Palæstina, kun adskiller sig lidt fra dem man har fundet i gamle ruiner eller ser afbildet på assyriske og ægyptiske relieffer og malerier. I det gamle Kaldæa stod ovnene ude på husenes gårdspladser, og i dag findes de i små bagehuse ved siden af beboelseshusene eller måske samlet et bestemt sted i landsbyen. Der benyttes også stadig store offentlige ovne.

I oldtidens Ægypten fandtes der ovne i både de israelitiske og de ægyptiske husholdninger. Under den anden plage trængte frøerne således ind i både ovne og dejtrug. — 2Mo 8:3.

Da Jerusalems mur blev genopbygget under Nehemias, blev „Bageovnstårnet“ restaureret. (Ne 3:11; 12:38) Dette navns oprindelse er usikker, men nogle har anført den mulighed at tårnet blev kaldt sådan fordi nogle erhvervsbagere havde deres ovne stående i nærheden.

Smelteovne. Det hebraiske ord kur betegner en ovn der blev brugt til udsmeltning af metaller. Sådanne ovne blev i bibelsk tid bygget af sten eller teglsten.

Ved udgravninger i Tell Qasileh (Tel Qasila) i Tel Aviv-Jaffas nordlige udkant og i Tell Jemmeh (Tel Gamma) syd for Gaza har man fundet runde kobberovne som menes at stamme fra dommertiden. De var forsynede med store trækkanaler bygget af ler, hvorigennem der førtes luft til ildstedet. Kobberet anbragtes i smeltedigler af ler som stod på stenplader oven på ildstedet i ovnens indre.

En ovn hvori man brændte mursten eller lerkar blev på hebraisk kaldt kivsjanʹ. Den er nærmere beskrevet i artiklen BRÆNDOVN.

Daniels tre venner i ildovnen. Daniels tre trofaste hebraiske venner blev af Nebukadnezar kastet i en brændende ildovn fordi de nægtede at bøje sig for den guldbilledstøtte kongen havde ladet rejse. (Da 3) Denne ovn betegnes i grundteksten med det aramaiske ord ’attunʹ. Det fremgår ikke af beretningen om det var en særlig ovn der var konstrueret til dette formål, eller om det var en ovn der normalt blev brugt til andre ting.

Brugt billedligt. I 3 Mosebog 26:26 nævnes ovnen billedligt i beskrivelsen af en mangelsituation. Der står: „Når jeg [Jehova] har brudt stavene hos jer som de ringformede brød hænges op på, så skal ti kvinder bage jeres brød i kun én ovn [hebr. tannurʹ] og give jeres brød tilbage efter vægt; og I skal spise, men I skal ikke blive mætte.“ Under normale omstændigheder havde hver enkelt kvinde brug for en ovn til det hun skulle bage hver dag. Disse ord sigter derfor til at der ville være en sådan mangel på fødevarer at én ovn ville være tilstrækkelig til alt det som ti kvinder skulle bage. I Hoseas 7:4-7 sammenlignes de ægteskabsbrydende israelitter med en bageovn, øjensynlig på grund af det onde begær der brændte i dem.

Ægypten, der havde lagt et hårdt trældomsåg på Israel, sammenlignes med en jernovn (5Mo 4:20), og udgydelsen af Guds vrede over Israels hus sammenlignes med smeltningen af metal i en ovn. (Ez 22:18-22) Metalsmelteovnen bruges også i billedlige sammenligninger i Ordsprogene 17:3; 27:21 og Salme 12:6 (dette sidste af hebr. ‛alīlʹ; de øvrige af hebr. kur).

I De Kristne Græske Skrifter bruges ordet kaʹminos, der forekommer fire gange, hver gang i en billedlig sammenhæng. (Mt 13:42, 50; Åb 1:15; 9:2) Dette ord kan enten betegne en smelteovn eller en ovn til brænding af tegl og lervarer.