(Padʹdan) [muligvis: slette].

En kortform af „Paddan-Aram“ (1Mo 35:9; 48:7); øjensynlig identisk med „Arams [Syriens] område“. (1Mo 28:6, 7; Ho 12:12) Paddan var et område omkring byen Karan i det nordlige Mesopotamien. (1Mo 28:7, 10; 29:4) Nogle mener at Paddan og Aram-Naharajim er identiske, men det synes mere sandsynligt at Paddan var en del af Aram-Naharajim (1Mo 24:10, fdn.; 25:20, fdn.) da Aram-Naharajim også var bjergland, hvilket ikke kunne gælde Paddan hvis dette navn som antaget betyder „slette“. — 4Mo 23:7, fdn.; 5Mo 23:4, fdn.

Patriarken Abraham boede en tid i Karan i Paddan. (1Mo 12:4; 28:7, 10) Senere fandt Abrahams søn Isak og hans sønnesøn Jakob deres hustruer blandt hans slægtninge der. (1Mo 22:20-23; 25:20; 28:6) Jakob boede selv i Paddan i 20 år mens han tjente hos sin svigerfader, Laban. (1Mo 31:17, 18, 36, 41) Mens han opholdt sig her, blev han fader til Dina og 11 sønner. (1Mo 29:20–30:24) Hans 12. søn, Benjamin, blev født i Kana’an. — 1Mo 35:16-18, 22-26; 46:15; 48:7.