Der blev sagt til israelitterne at de skulle ’binde Guds lov som et tegn på deres hånd’, og at den skulle ’tjene som et pandesmykke mellem deres øjne’. (5Mo 6:6-8; 11:18) Det betød imidlertid ikke at de bogstaveligt skulle bære skriftsteder på hånden eller panden. De fik ganske vist besked på at lave sig bogstavelige frynser på sømmene af deres klæder til påmindelse om Guds bud (4Mo 15:38-40), men at ovennævnte befaling snarere skulle forstås billedligt, ses af den befaling de fik om at mindes udfrielsen fra Ægypten. Mindet herom skulle også ’tjene dem som et tegn på deres hånd og som et erindringsmærke mellem deres øjne’ og ’som et pandesmykke mellem deres øjne’. — 2Mo 13:9, 14-16.

I hvilken forstand skulle israelitterne bære Guds lov som et pandesmykke mellem deres øjne?

Det ser ud til at Jehova med ovennævnte befaling mente at de skulle holde sig Loven så klart for øje og følge den så omhyggeligt som stod den skrevet på en tavle mellem deres øjne eller som var den et tegn på deres hånd, sådan at de, uanset hvorhen de rettede blikket eller hvad de gjorde, ikke kunne undgå at lægge mærke til Guds lov. På et tidspunkt efter hjemkomsten fra Babylon udviklede jøderne imidlertid på grundlag af menneskers overleveringer (Mt 15:3, 9) et religiøst formvæsen hvori de gav denne lov en bogstavelig fortolkning. På strimler af pergament skrev de fire passager fra Moseloven, nemlig 2 Mosebog 13:1-10, 11-16; 5 Mosebog 6:4-9; 11:13-21. Derefter rullede man, i hvert fald i senere tid, pergamentstrimlerne sammen  og anbragte dem i små etuier af kalveskind og fæstede dem med remme til panden og venstre arm. Mandlige jøder bar disse skriftstedskapsler under morgenbønnen, undtagen på festdage og på sabbatten.

Jesus Kristus fordømte farisæerne og de skriftlærde fordi de hyklerisk, for at gøre indtryk på andre med deres retfærdighed, gjorde deres skriftstedskapsler brede. (Mt 23:2, 5) Det græske ord for skriftstedskapsel, fylaktēʹrion (af fylax, „vagt“), betyder i første række en forpost, et fæstningsværk; dernæst et beskyttelsesmiddel, en amulet. Man bar altså disse kapsler som en beskyttelse, en slags amulet.

Frem for at tilråde ydre fromhed anbefaler Bibelen at man vogter eller beskytter sit hjerte. (Mt 23:27, 28; Ord 4:23) Det der vil gavne én, er ikke at bære skriftsteder på kroppen, men at værne om praktisk visdom og evnen til at tænke og at skaffe sig forstand. — Ord 3:21, 22; 4:7-9.

[Illustration på side 503]

Fylakterier til armen, båret af jøder der formalistisk følger Guds lov