Ordet pardesʹ forekommer kun tre gange i De Hebraiske Skrifter og anses af nogle for at være afledt af det persiske ord pairidaeza. (Se dog PARADIS.) Ifølge M’Clintock og Strongs Cyclopædia (1894, bd. VII, s. 652) brugte den græske forfatter Xenofon det persiske ord i betydningen „et udstrakt område omgivet af et stærkt gærde eller en stærk mur, med en overdådighed af træer, buske, planter og haveanlæg, og hvor udsøgte dyr levede frit eller inden for visse grænser, alt efter om de var glubske eller fredelige“. I Septuaginta bruges den græske form af ordet (paraʹdeisos) alle steder for Edens have.

Blandt de værker Salomon frembragte, var „haver og parker [„lunde“, DA31; hebr.: pardesīmʹ]“,  hvori han plantede alle slags frugttræer. (Præ 2:5) Han bruger det samme ord, pardesʹ, da han i sin „ypperste sang“ lader hyrden beskrive sin elskede sjulamits hud som „et paradis med granatæbler, med de kosteligste frugter“. (Høj 1:1; 4:12, 13) Af Nehemias 2:7, 8 fremgår det at perserkongen i tiden efter landflygtigheden havde sat Asaf til at ’vogte parken som tilhørte kongen’, og at man måtte søge om tilladelse til at fælde træer i denne park til genopbygningsarbejdet i Jerusalem. — Se HAVE; SKOV.