(Paʹrosj) [loppe].

Grundlægger af en slægt i Israel. I 537 f.v.t. vendte 2172 af hans efterkommere tilbage til Jerusalem sammen med Zerubbabel. (Ezr 2:1-3; Ne 7:8) Da Ezra kom til Jerusalem i 468 f.v.t. sammen med 150 „af Parosj’ sønner“ under ledelse af Zakarias, havde nogle af deres slægt der allerede befandt sig i Jerusalem, taget sig fremmede hustruer, som de dog senere sendte bort. (Ezr 8:1, 3; 10:25, 44) Pedaja, en mand af Parosj’ slægt, restaurerede en del af Jerusalems mur. (Ne 3:25) Overhovedet for Parosj’ slægt var senere med til at besegle en aftale om at overholde Jehovas lov. — Ne 9:38; 10:1, 14.