(Pasjʹhur).

1. Fader til den Gedalja som var en af de fyrster i Juda der lod Jeremias kaste i en cisterne. — Jer 38:1, 4, 6.

2. En fyrste i den delegation som kong Zedekias sendte til Jeremias for at spørge ham om Jerusalems fremtid. (Jer 21:1, 2) Pasjhur bad også kongen om at lade Jeremias lide døden. (Jer 38:1, 4, 6) Begge steder bliver Pasjhur omtalt som „Malkijas søn“. I slægtsregisteret over de præster der vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon, er opført et tilsvarende led: „Pasjhur, søn af Malkija.“ (1Kr 9:12; Ne 11:12) Hvis fyrsten Pasjhur også var præst, er det muligvis ham „Pasjhurs sønner“ (nr. 4) nedstammer fra.

3. En præst, „Immers søn [eller efterkommer], . . . overopsynsmand i Jehovas hus“. Da Pasjhur hørte Jeremias profetere, slog han ham, satte ham i blokken og slap ham først ud dagen efter. Jehova forudsagde da gennem Jeremias at Pasjhur ville blive ført i landflygtighed i Babylon og dø, og ændrede derfor hans navn fra Pasjhur til „Gru til alle sider“ (hebr.: Maghōrʹ missavīvʹ) (Jer 20:1-6), et udtryk der forekommer flere gange i Jeremias’ Bog. — Jer 6:25; 20:3, 10; 46:5; 49:29.

4. „Pasjhurs sønner“ var et fædrenehus af præster, hvoraf 1247 i 537 f.v.t. vendte tilbage fra landflygtigheden sammen med præsten Jesjua. (Ezr 2:1, 2, 36, 38; Ne 7:41) Seks af disse tog sig fremmede hustruer, men sendte dem bort efter Ezras ankomst i 468 f.v.t. — Ezr 10:22, 44; se nr. 2.

5. En præst eller en forfader til en præst som på landshøvdingen Nehemias’ tid støttede aftalen om ikke at tage sig fremmede hustruer. — Ne 9:38; 10:1, 3, 8.