Pedaja
(Pedaʹja) [Jehova har løskøbt].
1. Fader til Joel, der under Davids styre var fyrste over den halvdel af Manasses stamme som boede vest for Jordan. — 1Kr 27:20, 22.
2. Fader til Jojakims moder, Zebida. Pedaja boede i Ruma. — 2Kg 23:36.
3. Den tredje nævnte søn af kong Jojakin (Jekonja). Han blev født under landflygtigheden i Babylon. Pedaja blev fader til Zerubbabel, der tjente som landshøvding efter landflygtigheden, og var derfor et vigtigt led i den slægtslinje der førte frem til Jesus. (1Kr 3:17-19) Af en grund som ikke oplyses, omtales Zerubbabel også som en søn af Pedajas broder Sjealtiel. Forklaringen kan være at Pedaja døde mens Zerubbabel var lille, og at Sjealtiel derefter adopterede ham; eller at Sjealtiel døde før han blev fader til en søn, og at Pedaja indgik svogerægteskab med hans hustru og blev fader til Zerubbabel i sin broders navn. — Ezr 5:2; Mt 1:12.
4. En benjaminit. En af hans efterkommere boede i Jerusalem efter landflygtigheden i Babylon. — Ne 11:4, 7.
5. En efterkommer af Parosj som hjalp Nehemias under genopbygningen af Jerusalems mur. — Ne 3:25.
6. En israelit, sandsynligvis en præst, der levede efter landflygtigheden. Pedaja stod ved Ezras venstre side da denne læste Jehovas lov op for det forsamlede folk. — Ne 8:1, 4.
7. En trofast levit som Nehemias under sit andet besøg i Jerusalem overdrog ansvaret for den indkomne tiende sammen med præsten Sjelemja og den skriftlærde Zadok. — Ne 13:6, 7, 12, 13.