En glat, relativt hård og som regel hvid lille kugle med en svagt iriserende glans der allerede i oldtiden blev anvendt til smykker. (1Ti 2:9; Åb 17:4; 18:11, 12, 15, 16; 21:2, 21) En perle består af hærdet kalciumkarbonat der dannes i perlemuslinger og visse andre muslinger. Når et fremmedlegeme (for eksempel et sandskorn eller en lille parasit) trænger ind mellem muslingens kappe og skal, stimuleres dannelsen af et kalkholdigt stof der kaldes perlemor. Dette lægger sig som en glinsende skal omkring fremmedlegemet, og det ene lag efter det andet aflejres med fremmedlegemet som kerne. Hvis kernen som følge af kappens sammentrækninger forbliver fri af skallen, dannes der i løbet af nogle år en smuk perle.

Perler af smykkekvalitet fås fra den tropiske perlemusling, der er hjemmehørende i de fleste tropiske have, og især fra dem der lever i området omkring Bahrain i Den Persiske Bugt samt i Det Røde Hav.

Som i dag blev der også i oldtiden fremstillet perler af materialer som glas, guld, sølv og kostbare sten. De blev ofte båret som halskæder, og de er blevet fundet på ægyptiske mumier, i græske og romerske grave, i assyriske tempelruiner samt i Megiddo, Asdod og Bet-Sjemesj.

Om den yndige sjulamit i Salomons Højsang siges der: „Dine kinder er yndige mellem fletningerne, din  hals med en perlesnor.“ (Høj 1:10) Det er således tydeligt at også hebraiske kvinder i oldtiden benyttede perlekæder blandt deres smykker. — Se også SMYKKER, UDSMYKNING.

Brugt billedligt. I Bibelen hentydes der somme tider billedligt til perlers kostbarhed. Om den sande visdoms store værdi sagde Job: „En sæk visdom er mere værd end en sæk perler.“ (Job 28:18) I Bjergprædikenen gav Jesus Kristus dette råd: „Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal træde dem ned med fødderne og vende sig om og sønderrive jer.“ (Mt 7:6) Jesus mente tydeligvis at hvis nogle viser lige så lidt værdsættelse af det åndelige som hunde og svin, skal man ikke anstrenge sig mere for at fortælle dem om bibelske tanker og lærepunkter. Sådanne fordærvede mennesker ville blot nedtræde de åndelige skatte og udskælde eller øve vold mod enhver der forsøgte at give dem del deri. Jesus skildrede også værdien af himlenes rige ved en perle der var af så stor værdi at en rejsende købmand som søgte efter smukke perler, „straks [solgte] alt hvad han havde, og købte den“. (Mt 13:45, 46) Hermed viste Jesus at den der forstod hvor stor betydning det har at komme ind i himlenes rige, ville være parat til at give alt for at nå dette mål. — Jf. Mt 11:12; Lu 13:23-25; Flp 3:8-11.