Enhver meget smitsom og potentielt dødelig infektionssygdom der kan udvikle sig til en epidemi. Det hebraiske ord for pest (dæʹvær) kommer af et rodord der betyder „at ombringe, udrydde“. (2Kr 22:10) I mange skriftsteder forbindes pest med eksekveringen af Guds dom, både over hans eget folk og over dets modstandere. — 2Mo 9:15; 4Mo 14:12; Ez 38:2, 14-16, 22, 23; Am 4:10; se PLAGE.

En følge af ulydighed mod Guds lov. Israelitterne blev advaret om at Gud ville ’sende pest iblandt dem’ hvis de brød hans pagt med dem. (3Mo 26:14-16, 23-25; 5Mo 28:15, 21, 22) Gennem hele Bibelen forbindes sundhed, i fysisk eller åndelig forstand, med Guds velsignelse (5Mo 7:12, 15; Sl 103:1-3; Ord 3:1, 2, 7, 8; 4:21, 22; Åb 21:1-4), mens sygdom forbindes  med synd og ufuldkommenhed. (2Mo 15:26; 5Mo 28:58-61; Es 53:4, 5; Mt 9:2-6, 12; Joh 5:14) Jehova Gud har i visse tilfælde direkte og øjeblikkeligt slået nogle med sygdom, som for eksempel da han ramte Mirjam, Uzzija og Gehazi med spedalskhed (4Mo 12:10; 2Kr 26:16-21; 2Kg 5:25-27), men det lader til at sygdomme og pest i mange tilfælde var en naturlig og uundgåelig følge af den syndige vej enkeltpersoner eller folkeslag fulgte. De høstede ganske enkelt hvad de havde sået, og deres legeme led under konsekvenserne af deres urette handlinger. (Ga 6:7, 8) Om dem der gjorde sig skyldige i kønslig umoralitet, skrev apostelen at Gud ’overgav dem til urenhed, så deres legemer kunne vanæres iblandt dem, og de pådrog sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjente’. — Ro 1:24-27.

I forbindelse med Israel. Guds advarsel til israelitterne var derfor i realiteten en påmindelse om de mange sygdomme de uundgåeligt ville pådrage sig hvis de var ulydige mod hans vilje. Den lov han gav dem, tjente til at beskytte dem mod sygdomme, dels på grund af dens høje moralnormer og hygiejniske forskrifter (se SYGDOMME OG SYGDOMSBEHANDLING [Bibelens begreber nøjagtige]) og dels fordi den havde en sundhedsbefordrende indflydelse på deres mentale og følelsesmæssige tilstand. (Sl 19:7-11; 119:102, 103, 111, 112, 165) I 3 Mosebog 26:14-16 er der ikke tale om en overtrædelse nu og da af denne lov, men om en direkte forkastelse af dens normer, hvilket ville udsætte folket for alle mulige former for sygdom og besmittelse. Dette bekræftes af historien i både fortid og nutid.

Israels folk gjorde sig skyldigt i groft frafald, og Ezekiels profeti viser at folket sagde om sig selv at det ’rådnede op’ på grund af dets overtrædelser og synder. (Ez 33:10, 11; jf. 24:23.) Som forudsagt kom der „sværd og hunger og pest“ over folket, især under babyloniernes invasion. (Jer 32:24) At pest ofte forbindes med sværd og hungersnød (Jer 21:9; 27:13; Ez 7:15), stemmer med nutidig erfaring. Pest opstår som regel under eller efter en krig og den dermed forbundne fødevaremangel. Når et land invaderes af en fjendtlig hær, vanskeliggøres dyrkningen af jorden, og afgrøderne bliver i mange tilfælde konfiskeret eller brændt. Belejrede byer afskæres fra at modtage hjælp udefra, og der opstår hungersnød blandt befolkningen, som må leve under trange, uhygiejniske forhold. Under sådanne omstændigheder svækkes modstandskraften mod sygdomme, og vejen er banet for pestens dødbringende angreb.

Ved „afslutningen på tingenes ordning“. Da Jesus forudsagde Jerusalems ødelæggelse og „afslutningen på tingenes ordning“, sagde han at pest ville være et træk der tydeligt ville kendetegne tiden for den generation som levede når ’den store trængsel’ kom. (Mt 24:3, 21; Lu 21:10, 11, 31, 32) I Åbenbaringen 6:1-8, der er skrevet efter Jerusalems ødelæggelse (som var ledsaget af alvorlig hungersnød og sygdom), omtales en kommende periode med sværd, hungersnød og „dødbringende plage“. Disse forhold ville indtræffe efter at en kronet rytter på en hvid hest var redet ud for at sejre. Denne rytter svarer nøje til den rytter der beskrives i Åbenbaringen 19:11-16 og tydeligvis skildrer den regerende Kristus Jesus.

Jehovas beskyttelse. Kong Salomon bad om at Jehovas folk, når der kom pest i landet, måtte bede Ham om udfrielse, brede hænderne ud mod templet og da blive bønhørt. (1Kg 8:37-40; 2Kr 6:28-31) I Salme 91 gives der udtryk for at Jehova også er i stand til at beskytte sine trofaste tjenere mod åndelige farer, deriblandt moralsk og åndelig ’pest der vandrer i mulmet’.