Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Piletræ

Piletræ

[hebr.: tsaftsafahʹ].

Det hebraiske navn på dette træ svarer til det arabiske safsaf, der anvendes om piletræet. Der vokser to pilearter i Palæstina; den ene betegnes med det botaniske navn Salix alba, og den anden, som er den almindeligste, kaldes Salix acmophylla.

Det hebraiske ord forekommer kun én gang i Bibelen, i Ezekiel 17:5, hvor kongen af Babylon i billedlig forstand plantede „landets sæd“ — hvilket øjensynlig sigtede til Zedekias — „som et piletræ ved rigeligt vand“. Piletræerne vokser langs bredden af mere eller mindre lavvandede strømme og på andre fugtige steder, hvor afskårne grene og stiklinger let slår rod og vokser hurtigt. De bliver aldrig så høje som popler, men bliver til buske eller små træer som ofte danner tykninger langs vandløbene. Deres skønhed ligger i deres smalle, lancetformede blade, der hænger yndefuldt ned fra de slanke kviste og grene.