[hebr.: qippōzʹ].

En slange der øjensynlig kaldes sådan på grund af de lynsnare bevægelser hvormed den, ligesom klapperslangen, angriber sit bytte. Det hebraiske rodord som navnet er afledt af, synes at være beslægtet med en arabisk verbalrod der betyder „at hoppe“ eller „at springe“. Pilslangen nævnes i Esajas’ profeti (34:15) som en af de skabninger der ville slå sig ned i Edom. Det understreges at Edom ville blive lagt øde i en sådan grad at pilslangen trygt kunne ’lave sin rede dér og lægge æg og udruge dem og samle dem under sin skygge’. De fleste slanger lægger æg, og skriftstedet hentyder måske til at nogle slanger plejer at rulle sig sammen om deres æg. H. W. Parker siger i sin bog Snakes: A Natural History (1977, s. 55): „’Rugevanen’ og den sammenrullede krop giver, foruden beskyttelse, en vis temperaturkontrol, idet hunnen kan dække eller afdække sine æg som hun vil under de varierende vejrforhold, og således sikre en mere ensartet, og sandsynligvis højere, temperatur; samtidig giver den sammenrullede form en mindre overflade.“

Samuel Bochart (1599-1667) foretog til sit værk Hierozoicon (Leipzig 1796, bd. 3, 2. del, 3. bog, kap. XI, s. 194-204) et indgående studium af det hebraiske ord qippōzʹ og kom til det resultat at det sigter til den slange der på græsk kaldes akontiʹas og på latin jaculus — pilslangen. Nutidige leksikografer er imidlertid ikke enige om det hebraiske ords betydning.