Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Plage

Plage

De hebraiske ord der er gengivet med „plage“ eller „dødbringende plage“, betyder egentlig „berøring“, „(sygdoms)angreb“, „slag“, „nederlag“ og „død“. Jehova Gud sendte plager som straf for opsætsig knurren (4Mo 16:41-50), vægring ved at gøre hans vilje (Zak 14:12, 15, 18), profan brug af noget som var helligt (1Sa 5:1–6:4), overgreb mod hans salvede (1Mo 12:17; Sl 105:15) og troløshed eller overtrædelse af hans lov (3Mo 26:21; 4Mo 14:36, 37; 31:16; 5Mo 28:59-61; 1Kr 21:17, 22; 2Kr 21:12-15). Han sendte plagerne gennem engle eller gennem mennesker. (2Sa 24:17; Jer 19:1-8; 25:8, 9; 49:17; 50:13, 14) For at afvende plagerne eller bringe dem til ophør måtte Jehovas tjenere gå i forbøn, eller de angrende måtte vende sig i oprigtig bøn til Gud. — 1Mo 20:17, 18; 1Kg 8:37, 38; 2Kr 6:28, 29.

En plage kunne også være en naturlig følge af synd. (Ord 6:32, 33) Den kunne være en lidelse, for eksempel et angreb af spedalskhed (3Mo 13:2), eller modgang som skyldtes tid og tilfælde. — Sl 38:11; 73:5, 14.

De plager Jehova sendte over Ægypten på Moses’ tid, var manifestationer af hans store magt og bevirkede at hans navn blev forkyndt blandt nationerne. (2Mo 9:14, 16) Flere generationer senere talte andre folkeslag stadig om deres virkninger. (Jos 2:9-11; 9:9; 1Sa 4:8; 6:6) Desuden viste plagerne at de ægyptiske guder var magtesløse. — 2Mo 12:12; 4Mo 33:4; Se GUDER OG GUDINDER (De ti plager); MOSES (Hos Ægyptens farao).

De plager (gr.: plēgaiʹ, ordr.: „slag, hug“) der nævnes i Åbenbaringens Bog, er udtryk for Guds vrede og skildrer symbolsk resultatet eller virkningen af hans domme. — Åb 9:18, 20; 11:6; 15:1, 6, 8; 16:9, 21; 18:4, 8; 21:9; 22:18.