På den tredje skabelsesdag lod Gud jorden frembringe planter der bar frø så de var i stand til at formere sig efter deres arter. (1Mo 1:11-13) Første Mosebog 2:5, 6 beskriver øjensynlig forholdene som de var på denne „dag“ efter at Gud havde ladet det tørre land komme til syne, men før græsset, frugttræerne og de andre frøbærende planter var vokset frem. For at der kunne være tilstrækkeligt med væde til plantelivet der skulle frembringes, sørgede Jehova for at der regelmæssigt steg en tåge op fra jorden til at vande jordbunden. Derved kunne der vokse planter på jorden endnu før det havde regnet. Selv om lysgiverne ikke kunne skelnes klart på himmelen før den fjerde skabelsesdag (1Mo 1:14-16), trængte der åbenbart så meget diffust lys ned til jorden på den tredje „dag“ at det dækkede plantevækstens behov. — Se 1Mo 1:14, Ro, fdn.

Gud gav oprindelig menneskene og dyrene de grønne planter som føde. Senere tillod han menneskene at spise kød som blodet var løbet fra. (1Mo 1:29, 30; 9:3, 4) Efter syndefaldet måtte menneskene arbejde hårdt for føden (1Mo 3:18, 19), men Jehova forblev menneskenes og dyrenes Forsørger, for det er ham der sørger for solen og regnen som betinger plantevæksten. — Sl 104:14; 106:20; Mik 5:7; Zak 10:1; He 6:7; jf. 5Mo 32:2.

Gud kan styre planternes vækst i overensstemmelse med sin hensigt. Han lovede israelitterne at hvis de var lydige, ville han belønne dem med regn og med planter til deres husdyr. (5Mo 11:13-15) Hvis de derimod brød deres pagt med Gud, ville han sørge for at deres land ikke bar nogen plantevækst til dem. (5Mo 29:22-25; jf. Es 42:15; Jer 12:4; 14:6.) En af de plager Jehova sendte over fortidens Ægypten, bestod i hagl der slog alle planter ned. Under den efterfølgende plage fortærede græshopper de planter haglen havde ladet blive tilbage. — 2Mo 9:22, 25; 10:12, 15; Sl 105:34, 35; jf. Am 7:1-3.

Brugt billedligt. I den tørre årstid afsvides planterne i Palæstina hurtigt af den brændende sol og den svidende østenvind. De der bliver  undertvunget af fjendtlige hære, sammenlignes derfor med „markens planter og grønt, sart græs, græsset på tagene når det afsvides for østenvinden“. (2Kg 19:25, 26; Es 37:26, 27) Og da salmisten var hårdt trængt, udbrød han: „Mit hjerte bliver slået ned som planterne og udtørres.“ „Jeg selv udtørres som planterne.“ — Sl 102:4, 11.

Under gunstige omstændigheder er plantevæksten frodig, og plantevækst er derfor et godt billede på talrige efterkommere. (Job 5:25) Om Salomons regeringstid siges det for eksempel at „Juda og Israel var talrige . . . De spiste og drak og frydede sig“. (1Kg 4:20) Det er øjensynlig dette der sigtes til i en salme som handler om Salomon: „Fra byen blomstrer de som jordens planter.“ (Sl 72:16) Selv om de ugudelige i en periode måske vil „skyde op som planter“, er det dog ikke Guds velsignelse der får dem til at blomstre, og de vil blive „tilintetgjort for evigt“. — Sl 92:7.

Træer bruges undertiden til at skildre højtstående og prominente personer (jf. Ez 31:2-14), mens den lavere plantevækst, såsom tjørnen, græsset og sivene, kan symbolisere folk i almindelighed. (Jf. Dom 9:8-15; 2Kg 14:8-10; Es 19:15; 40:6, 7.) Dette er med til at forklare betydningen af Åbenbaringen 8:7, hvor det siges at „en tredjedel af træerne“ og „al grøn plantevækst“ blev brændt op.