Pligtarbejde
Det hebraiske ord for „pligtarbejde“ er seʹvæl, der betegner en byrde, bogstavelig eller billedlig, noget påtvunget eller et byrdefuldt arbejde. Det kan sigte til hoveriarbejde, det vil sige ubetalt eller delvis ubetalt arbejde som en myndighed pålægger visse personer at udføre, for eksempel beboerne i et bestemt område.
Om israelitternes udfrielse fra trældommen i Ægypten lader salmisten Jehova sige: „Jeg tog hans skulder bort fra byrden [el.: den tvungne tjeneste, pligtarbejdet].“ (Sl 81:6; 2Mo 1:11) Kong Salomon udskrev mænd til tvangsarbejde i forbindelse med sine byggerier og satte formænd over dem. (1Kg 5:13; 9:15, 23) Da han så hvor flittigt den unge Jeroboam arbejdede, „satte han ham over hele det pligtarbejde som Josefs hus skulle udføre“, det vil sige over de mænd der var udskrevet af Efraims og Manasses stammer. — 1Kg 11:26-28.
Beslægtet med seʹvæl er navneordet sabbalʹ, som betegner en der bærer byrder, en „bærer“. Efter at Salomon havde talt de mænd der levede som fastboende udlændinge i Israel, satte han dem til at arbejde for sig, og 70.000 af dem blev gjort til bærere. (2Kr 2:2, 17, 18) Mange år senere istandsatte Josias templet, og igen var der bærere blandt dem der udførte arbejdet. — 2Kr 34:12, 13.
Det hebraiske ord tsava’ʹ, der ofte bruges om militærtjeneste eller hærtjeneste, bruges også i betydningen „tvungen tjeneste“, nemlig når der er tale om en tjeneste man må udføre for at betale en gæld eller sone en skyld. Byen Jerusalem fik således at vide at dens „tjenestetid“ (tsava’ʹ) var til ende, og at dens brøde var betalt. (Es 40:1, 2, fdn.) Under sine prøvelser sammenlignede den plagede og forpinte Job livet med en hård og trættende „tvungen tjeneste“ idet han spurgte: „Er det ikke en tvungen tjeneste det dødelige menneske har på jorden, og er hans dage ikke som en daglejers dage?“ (Job 7:1) Med samme følelse sagde han senere til Gud: „Du vil græmme dig endnu mere over mig; genvordighed på genvordighed [el.: „det ene tvangsarbejde efter det andet“] er over mig.“ (Job 10:17, fdn.) Job følte åbenbart at Gud forværrede hans trængsler ved at lade den ene genvordighed efter den anden vælte ind over ham. Job sammenlignede også den tid de døde tilbringer i Sheol, med en tvungen tjeneste, en byrde han var tvunget til at bære; dog gav han udtryk for sit håb om en opstandelse. — Job 14:14; se også TVANGSARBEJDE.