Bibelen omtaler flere slags porte: (1) porte til lejren (2Mo 32:26, 27), (2) byporte (Jer 37:13), (3) porten til teltboligens forgård (2Mo 38:18), (4) „portene til den borg der hører til huset“ (Ne 2:8), (5) tempelporte (Apg 3:10) og (6) porten til et hus (Apg 12:13, 14).

Konstruktion. Da portene var det svageste sted i byernes forsvar, havde de fleste byer så få  porte som muligt; nogle nøjedes endda med én port. Hvis en by var omgivet af både en indre og en ydre mur, var der naturligvis en port i hver mur. De ældste portindgange var vinkelformede for at hindre fjenden i at trænge ind. Men senere, da man begyndte at bruge vogne (ca. 18. årh. f.v.t.), blev byportene anlagt med en lige gennemgang. I nogle udgravede portanlæg er indgangen flankeret af to kvadratiske tårne og fører ind til en gård på 15-20 m’s længde. Passagen gennem gården er flankeret af op til seks modstående vægpiller som gør gennemgangen smallere. Nogle steder kan der i disse dybe porte have været to eller tre sæt døre. De små rum mellem vægpillerne i gårdens sider blev brugt som vagtrum. I templet i Ezekiels syn var der vagtrum i portene. (Ez 40:6, 7, 10, 20, 21, 28, 29, 32-36) I nogle portanlæg var der et tag over portgården, og i nogle var der flere etager, som det fremgår af at der er fundet trapper i dem. — Jf. 2Sa 18:24, 33.

Ved udgravningen af gamle fæstningsbyer har man også fundet små sideporte. De lå undertiden neden for volden og gav indbyggerne let adgang til byen i fredstid. Under belejringer blev de øjensynlig benyttet som udgange hvorigennem forsvarerne kunne rykke ud og angribe belejrerne mens de blev dækket af deres kammerater på murene.

Dørene i byportene var som regel af træ der var belagt med metalplader for at fjenden ikke skulle sætte ild til dem. Nogle var måske, som på apostlenes tid, lavet af jern. (Apg 12:10) Om Babylons porte læser vi at de havde døre af kobber og slåer af jern. (Es 45:2; jf. Sl 107:2, 16.) Nogle porte blev åbenbart stænget med træslåer. (Na 3:13) På Salomons tid var der i området Argob, som lå i Basan, „tres store byer med mur og kobberslåer“. (1Kg 4:13) I Syrien er der fundet byer med massive stendøre bestående af enkelte, ca. 3 m høje stenplader som drejede på tapper foroven og forneden. I betragtning af hvor solidt sådanne portdøre var bygget, var det ikke nogen ringe bedrift at Samson i Gaza rykkede byportens døre og to sidestolper sammen med tværstangen op og „bar dem op på toppen af det bjerg der er over for Hebron“. Det var naturligvis Jehovas ånd der satte ham i stand til at gøre dette. — Dom 16:3.

Funktion. Med en bys „porte“ hentydes der ofte til byen selv, idet mange forretningsanliggender blev ordnet og nedfældet skriftligt i porten (5Mo 16:11, fdn., 14; Rut 4:10; Sl 87:2; 122:2); i hovedstaden blev forretninger ofte afviklet i porten til paladsområdet. (Est 3:2, 3; 5:9, 13; 6:10, 12) Hvis en bys porte eller indgange lå øde, var dens pragt også borte. (Es 3:26; 14:31; Jer 14:2; Kl 1:4) Under en belejring forsøgte fjenden altid først at trænge igennem portene og erobre dem. Beherskede de først dem, havde de adgang til byen. At ’tage en bys porte i besiddelse’ var derfor ensbetydende med at indtage byen. (1Mo 22:17; 24:60) Da Jerusalems mur var gennembrudt, ledede babylonierkongens fyrster den fortsatte erobring af byen fra en af byens porte. — Jer 39:2, 3.

Portene var offentlige samlingssteder og centre for det offentlige liv. Som regel var der umiddelbart inden for portene anlagt en åben plads, som for eksempel torvet foran Vandporten i Jerusalem. (Ne 8:1) Porten var det sted i byen hvor man kunne høre nyt, for her kom købmænd og rejsende, og næsten alle som skulle på arbejde, især markarbejderne, gik ud og ind ad porten hver dag. Det var derfor i porten man traf hinanden. (Rut 4:1; 2Sa 15:2) Pladsen inden for porten var også markedsplads. Nogle af portene i Jerusalem ser ud til at være navngivet efter de varer der blev solgt ved dem (fx Fiskeporten). — Ne 3:3.

Byens ældste afgjorde sager og afsagde domme i byporten. (5Mo 16:18; 21:18-20; 22:15; 25:7) Selv konger holdt undertiden audiens eller sad på dommersædet dér. (2Sa 19:8; 1Kg 22:10; Jer 38:7) Da der foruden dommerne som regel altid var fremtrædende borgere, købmænd, næringsdrivende og mange andre til stede i porten, forkyndte profeterne ofte deres budskaber dér, hvorved deres ord spredtes langt hurtigere. (1Kg 22:10; Jer 17:19) Andre vigtige budskaber og officielle proklamationer blev også kundgjort i byporten. (2Kr 32:6-8) Det var på torvet foran Vandporten at Ezra oplæste Loven. (Ne 8:1-3) Visdommen fremstilles som om den råber ved indgangene til byens porte, så alle i byen kan høre dens belæring. (Ord 1:20, 21; 8:1-3) Da der også udveksledes nyheder i porten, ville borgernes gode eller slette gerninger blive kendt dér. — Ord 31:31.

Det var åbenbart en hedensk skik at bringe ofre ved byens porte. (Apg 14:13) Denne skik vandt indpas i Juda, men blev afskaffet af kong Josias. — 2Kg 23:8.

De der blev dødsdømt af dommerne, blev ført uden for porten og henrettet. (1Kg 21:10-13; Apg 7:58) Kroppene af de dyr der blev ofret som syndofre på forsoningsdagen, blev bragt uden for byen og brændt. (3Mo 16:27, 28) Derfor blev Jesus Kristus, der var syndoffer for hele  menneskeheden, henrettet uden for Jerusalems porte. — He 13:11, 12.

På grund af byportens betydning var det en stor ære at sidde med landets ældste i porten. (Job 29:7; Ord 31:23) En sådan stilling tilkom ikke dårer. (Ord 24:7) Da David blev forfulgt, betragtede han det som en alvorlig sag at de der sad i porten, drøftede ham, specielt at de talte negativt om ham. (Sl 69:12) Udtrykket ’at knuse den nødstedte i porten’ sigtede til en uretfærdig behandling ved domstolen, som havde sæde dér. (Job 5:4; Ord 22:22; Am 5:12) At ’hade den der retleder i porten’ ville sige at hade den dommer der dømte eller irettesatte en. (Am 5:10) De der ’lagde lokkemad for ham der retledte i porten’, var nogle der ved hjælp af bestikkelse eller andre pressionsmidler forsøgte at få dommerne til at bøje retten eller forsøgte at lægge snare for en profet der stod i porten for at irettesætte dem. — Es 29:19-21.

Porte til lejren i ørkenen. De ’porte’ der nævnes i forbindelse med Israels lejr, var dens indgange, som uden tvivl var vel bevogtede. Teltboligen lå midt i lejren, og nærmest den lå levitterne lejret. Længere borte lå de 12 stammer, tre på hver side. På denne måde var lejren godt beskyttet. — 2Mo 32:26, 27; 4Mo kap. 3; se PORTVAGT.

Jerusalems porte. Med hensyn til Jerusalems porte må man tage i betragtning at byen i tiden efter Davids erobring gennemgik en vækst og udvikling som gjorde det nødvendigt at der nu og da blev bygget nye mure eller føjet nye afsnit til de bestående. Vi vil her hovedsagelig beskæftige os med de porte der nævnes i Nehemias’ Bog, hvor vi finder den mest komplette fortegnelse eller beskrivelse. De porte der er omtalt i Nehemias’ beretning, fandtes i den mur der var blevet bygget før det 8. århundrede f.v.t., og i den mur der omgav „den anden bydel“. (2Kg 22:14; 2Kr 34:22; Zef 1:10) „Den anden bydel“ var den del af byen som lå mod nord, og som mod vest og nordvest var afgrænset af Ezekias’ mur (2Kr 32:5), der mod øst gik over i Manasses mur, som fortsatte rundt om byen på den nordøstlige og den østlige side. (2Kr 33:14) Denne bydel lå uden for den oprindelige by og bymur, men strakte sig øjensynlig ikke så langt mod vest som den tidligere mur.

Nehemias’ mur. I sin beretning om bymurens genopbygning (Ne kap. 3) begynder Nehemias ved Fåreporten og fortsætter mod vest rundt om byen. Vi vil her beskrive portene i samme rækkefølge og indføje de porte der ikke er nævnt i beretningen om istandsættelsen, men som er omtalt senere i beskrivelsen af indvielsen. (Ne kap. 12) Samtidig omtales også porte som er nævnt i andre skriftsteder, hvoraf nogle er identiske med dem der forekommer i Nehemias’ beretning, blot nævnt under andre navne.

Fåreporten. Fåreporten blev genopbygget af ypperstepræsten Eljasjib og andre præster. (Ne 3:1, 32; 12:39) Dette tyder på at den lå i nærheden af tempelområdet. Den fandtes sandsynligvis i den mur der omgav „den anden bydel“ — den del af muren der var bygget af Manasse (se „Fiskeporten“ nedenfor) — ved eller i nærheden af byens nordøstlige hjørne. Porten kan have fået sit navn fordi man ad denne vej førte får og geder ind i byen, enten til brug ved ofringerne eller måske til et marked der lå i nærheden. Det er sandsynligvis denne port eller en senere port som svarede til den, der i Johannes 5:2 kaldes „Fåreporten“, for den lå i det samme område, nær dammen Betzata.

Fiskeporten. Kong Ezekias byggede åbenbart den vestlige del af muren omkring „den anden bydel“ indtil Fiskeporten. (2Kr 32:5; 33:14) I Nehemias’ beretning om genopbygningen og indvielsen af muren anbringes Fiskeporten vest for Fåreporten, måske nær ved den nordlige ende af Tyropøonsdalen. (Ne 3:3; 12:39) I Zefanias 1:10 nævnes den i forbindelse med „den anden bydel“. Navnet kan skyldes at porten lå i nærheden af det torv hvor tyrierne solgte fisk. — Ne 13:16.

Den Gamle Bys Port. Den Gamle Bys Port lå på byens nordvestlige side mellem Fiskeporten og Efraimsporten. (Ne 3:6; 12:39) På hebraisk kaldes porten blot „Den Gamles Port“, og nogle oversættere indføjer ordet „by“. Navnets oprindelse er blevet forklaret med at porten var den nordlige hovedindgang til den gamle by. Den lå sandsynligvis dér hvor Den Brede Mur (som udgjorde den gamle bys nordgrænse) og den anden bydels vestmur mødtes. Nogle mener at denne port er identisk med „Den Første Port“, som Zakarias nævner. Han sigter øjensynlig til byens udstrækning fra øst til vest når han siger: „Fra [1] Benjaminsporten til stedet hvor [2] Den Første Port var, til [3] Hjørneporten.“ Og til dens udstrækning fra nord til syd når han siger: „Fra Hananels Tårn indtil kongens vinperser.“ (Zak 14:10) Andre forbinder Den Gamle Bys Port med „Mellemporten“, der omtales i Jeremias 39:3. Nogle kalder Den Gamle Bys Port for „Misjneporten“ og anbringer den i vestmuren til „den anden bydel“.

Efraimsporten. Efraimsporten lå i Den Brede Mur 400 alen (178 m) øst for Hjørneporten.  (2Kg 14:13; 2Kr 25:23) Det var en udgang mod nord i retning af Efraims stammeområde. Nogle forskere har identificeret den med Mellemporten (Jer 39:3), andre med Den Første Port. (Zak 14:10) Man mener at den er identisk med (eller svarer til) Gennathporten (Haveporten), som omtales af den jødiske historiker Josefus. (Den jødiske krig, 5. bog, 4. kap., 2. afsnit) Nær Efraimsporten var der et torv hvor folket på Nehemias’ tid byggede løvhytter for at fejre løvhyttefesten. (Ne 8:16) Denne port nævnes ikke i Nehemias’ beretning om genopbygningen, sikkert fordi den ikke behøvede omfattende istandsættelse.

Hjørneporten. Denne port lå øjensynlig i bymurens nordvestlige hjørne, vest for Efraimsporten. (2Kg 14:13; 2Kr 25:23) Den lå ved østsiden af Hinnoms Dal, åbenbart i den gamle bys vestmur, dér hvor denne mødtes med Den Brede Mur. Uzzija byggede et tårn ved denne port; det  fremgår dog ikke af beretningen om det var Bageovnstårnet. (2Kr 26:9) Både Jeremias og Zakarias synes at placere Hjørneporten i byens vestlige udkant. — Jer 31:38; Zak 14:10.

Der nævnes ingen andre porte i vestmuren mellem Hjørneporten og Dalporten mod sydvest. Uden tvivl ville det have været upraktisk med flere porte ud til den dybe Hinnoms Dal. Hjørneporten nævnes ikke i Nehemias’ beretninger, hvilket kan skyldes at denne port heller ikke behøvede omfattende istandsættelse. Der tales dog om reparation af Bageovnstårnet, som åbenbart var sammenbygget med eller lå i nærheden af Hjørneporten. — Ne 3:11.

Dalporten. I den sydvestlige del af bymuren lå Dalporten, som førte ud til Hinnoms Dal. Den hos Josefus omtalte „essenernes port“ kan have ligget her eller i nærheden. (Den jødiske krig, oversat af Erling Harsberg, 1997, 5. bog, 4. kap., 2. afsnit) Da Uzzija forstærkede byens fæstningsværker, byggede han et tårn ved denne port. (2Kr 26:9) Det var Dalporten Nehemias red ud igennem da han inspicerede den ødelagte mur. Han red herfra mod øst gennem Hinnoms Dal, videre op gennem Kedrondalen og kom til sidst ind i byen gennem den samme port. (Ne 2:13-15) Selv om det ikke siges direkte, synes indvielsesprocessionen at være begyndt ved Dalporten, hvorfra den ene gruppe gik til højre (mod uret) forbi Askedyngeporten, mens den anden gruppe gik til venstre (med uret) forbi Hjørneporten og Bageovnstårnet. — Ne 12:31-40.

Askedyngeporten. Denne port er også kendt som Potteskårporten, men kaldes almindeligvis Møgporten. (Ne 2:13; 12:31) I Nehemias’ beskrivelse er den tilsyneladende placeret 1000 alen (445 m) øst for Dalporten. (Ne 3:13, 14) Den lå ved bymurens sydøstlige hjørne og førte ud til Hinnoms Dal nær det sted hvor Tyropøonsdalen udmundede i Hinnoms Dal. (Jer 19:2) Det var gennem denne port afgudsdyrkerne gik ud til Tofet i Hinnoms Dal for at brænde deres børn i ilden som brændofre til Ba’al. (Jer 19:1-6) Det var også denne port Jeremias benyttede da han førte nogle af folkets og præsternes ældste ud og forkyndte ulykke over Jerusalem for dem idet han knuste en lertøjsflaske for at illustrere hvordan Jehova ville knuse folket fordi det tjente andre guder. — Jer 19:1-3, 10, 11.

Navnet „Potteskårporten“ kan stamme fra at man henkastede potteskår som affald i nærheden af den, eller at man her knuste potteskår til støv hvoraf man fremstillede mørtel til at pudse cisterner med (sådan som man i nyere tid har gjort i nærheden af en dam i byens sydvestlige hjørne). Der kan også have ligget en del pottemagerværksteder ved porten, for der var ler i nærheden, i Hinnoms Dal, og vand både ved indgangen til Tyropøonsdalen og i kilden En-Rogel. (Jf. Jer 18:2; 19:1, 2) „Pottemagermarken“ (Mt 27:7, 8) er siden det 4. århundrede traditionelt blevet placeret på sydsiden af Hinnoms Dal.

Kildeporten. Denne port kaldtes sådan fordi den førte ud til en kilde i nærheden, måske En-Rogel, der lå neden for det sted hvor Kedrondalen løb sammen med Hinnoms Dal. Porten lå sandsynligvis ved sydspidsen af byens østhøj (den sydlige ende af „Davidsbyen“). (Ne 2:14; 3:15; 12:37) Ad denne port havde Davidsbyens indbyggere let adgang til En-Rogel, mens de der boede i Tyropøonsdalen og på byens sydvestlige høj, med større fordel kunne benytte Askedyngeporten lidt længere mod sydvest.

Vandporten. Navnet på denne port kan stamme fra at den lå i umiddelbar nærhed af Gihonkilden eller i hvert fald førte ud til denne kilde, der lå ca. midtvejs på byens østlige side. Vandporten lå nær ved Ofel, ikke langt fra tempelområdet. (Ne 3:26) Det var her at den ene af de to grupper der deltog i indvielsesprocessionen på Nehemias’ tid, forlod muren og fortsatte til templet, hvor den stødte til den anden gruppe. (Deltagerne passerede åbenbart ikke den del af bymuren der lå øst for templet.) (Ne 12:37-40) Der lå et torv foran denne port hvor hele folket samledes for at høre Ezra oplæse Loven, og hvor man bagefter byggede løvhytter for at fejre løvhyttefesten. — Ne 8:1-3, 16.

Hesteporten. Da reparationsarbejdet oven for Hesteporten blev udført af præsterne, må denne port have ligget i nærheden af templet. (Ne 3:28) Nogle har hævdet at Hesteporten blot var en port som forbandt to dele af tempel- og paladsområdet. Denne slutning er man kommet til på grundlag af beretningen om Ataljas henrettelse, hvori det siges at hun af soldaterne blev ført ud af templet og „kom til indgangen til hesteporten ved kongens hus“. (2Kr 23:15; 2Kg 11:16) Den her omtalte indgang har dog sandsynligvis blot været en indgang til paladsområdet og ikke den byport der bar navnet Hesteporten, hvorigennem hestene gik ind i og ud af byen. Nehemias nævner udtrykkeligt Hesteporten i sin beskrivelse af murens genopbygning, så det er tydeligt at der er tale om en port i bymuren. Den lå sandsynligvis sydøst for tempelområdet. (Ne 3:28; Jer 31:40) Hesteporten er udeladt i beretningen om indvielsesprocessionen, øjensynlig fordi de to dele af processionen forlod muren ved henholdsvis Vandporten og Vagtporten og derfor  ikke passerede den del af muren der lå øst for templet, hvor Hesteporten og Inspektionsporten fandtes. — Ne 12:37-40.

Inspektionsporten. Inspektionsporten (hebr.: hammifqadhʹ) kaldes også Mønstringsporten (Ne 3:31, Ro, RS) eller Befalingsmandsporten (GD). I Ezekiel 43:21 er mifqadhʹ (det samme hebraiske ord uden kendeordet ha) gengivet med ’fastsat sted’. Nogle mener at porten er identisk med Vagtporten. Som Nehemias omtaler den i sin beretning om genopbygningen, ser det ud til at den lå i byens østmur ud for tempelområdet og nord for Hesteporten. (Ne 3:27-31) Bemærkningen om at der var et hjørne på muren efter Inspektionsporten, betyder at porten må have ligget i østmuren syd for et sted hvor muren slog et knæk (sandsynligvis i nordvestlig retning).

Ifølge beretningen blev der udført restaureringsarbejde „over for Inspektionsporten“. Nogle har forstået det sådan at der blev foretaget reparationer på bymuren over for en tempelport af dette navn; men det synes ikke at være den rigtige forklaring, for på hebraisk bruges det samme udtryk (næʹghædh, her „ud for“) i forbindelse med Vandporten, som man véd har været en port i selve bymuren. (Ne 3:26, 31) Inspektionsporten nævnes ikke i beretningen om indvielsen, øjensynlig fordi processionen ikke passerede muren øst for templet.

Vagtporten. Ved denne port forlod den ene del af indvielsesprocessionen muren og gik mod templet. — Ne 12:39, 40.

Mellemporten. Da babylonierne havde gennembrudt Jerusalems mur, satte deres officerer sig i Mellemporten. (Jer 39:3) Det var højst sandsynligt Den Gamle Bys Port, som lå hvor den gamle bys nordmur mødtes med den anden bydels vestmur, det vil sige et centralt sted hvorfra man havde et godt overblik over situationen. Der er imidlertid flere opfattelser; nogle holder på at det snarere var Efraimsporten eller Fiskeporten.

Benjaminsporten. Nogle mener at Benjaminsporten var den samme som Fåreporten. Denne beliggenhed synes at stemme med at Jeremias benyttede denne port da han forsøgte at gå ud til Benjamins land, sandsynligvis til Anatot, der lå nordøst for Jerusalem. (Jer 37:11-13) Zedekias sad i Benjaminsporten da Ebed-Melek henvendte sig til ham og lagde et godt ord ind for Jeremias. (Jer 38:7, 8) Det er tænkeligt at kongen ville opholde sig det sted der gav anledning til størst bekymring under den babyloniske belejring, og Fåreporten i den nordlige del af byen ville være den der var mest truet når babylonierne gik til angreb. Nogle mener imidlertid at Benjaminsporten var identisk med Inspektionsporten.

Andre porte. Da kong Zedekias flygtede for babylonierne, søgte han ud af byen „ad vejen gennem porten mellem de to mure som er ved kongens have“. (Jer 52:7, 8; 39:4) Der er stor usikkerhed med hensyn til hvad der menes med „de to mure“. Ifølge den viden man har i øjeblikket, kan beskrivelsen i Bibelen imidlertid passe på enten Askedyngeporten eller Kildeporten, som begge lå i nærheden af kongens have. — 2Kg 25:4, 5.

I 2 Kongebog 23:8 nævnes „portenes offerhøje som lå ved Jehosjuas, byøverstens, portindgang, til venstre når man kommer ind gennem byporten“. ’Jehosjuas portindgang’ var ikke en byport, men uden tvivl en port inden for bymurene som førte ind til byøverstens residens, der lå til venstre når man kom ind gennem byporten.

Tempelporte. Østporten. I Nehemias’ beretning om genopbygningen hedder det at vagten ved Østporten deltog i restaureringen. (Ne 3:29) Østporten er derfor ikke en port i Jerusalems mur, sådan som nogle har antaget. Den har formentligt ligget omtrent ud for Inspektionsporten i bymuren. Det er øjensynlig den der i 1 Krønikebog 9:18 omtales som „kongens port mod øst“, det vil sige den port som kongen benyttede når han gik ind til templet eller ud derfra.

Grundvoldsporten. En tempelport hvis beliggenhed der hersker usikkerhed om. — 2Kg 11:6; 2Kr 23:5.

„Den øvre port til Jehovas hus“. Dette kan have været en port der førte ind til den indre forgård, måske „Jehovas nye port“, hvor Jeremias blev anklaget, og den samme som „den nye port“, hvor Jeremias’ sekretær, Baruk, læste skriftrullen op for folket. (Jer 26:10; 36:10) Jeremias kaldte den muligvis „den nye port“ fordi den ikke var bygget så tidligt som de andre. „Den øvre port til Jehovas hus“ blev bygget af kong Jotam. — 2Kg 15:32, 35; 2Kr 27:3.

„Den Øvre Benjaminsport som var i Jehovas hus“. Sandsynligvis en port der lå på templets nordside og førte ind til den indre forgård. — Jer 20:2; jf. Ez 8:3; 9:2.

Den Skønne Port. En port i Herodes den Stores tempel hvor Peter helbredte en mand der havde været vanfør fra moders liv. (Apg 3:1-10) En overlevering forbinder denne port med den nuværende Gyldne Port i bymuren, men det er også muligt at Den Skønne Port var en indre port på tempelområdet som muligvis svarede til  den gamle Østport. Nogle mener at den var en af de porte der lå øst for selve tempelbygningen, og som førte ind til kvindernes forgård, en port der ifølge Josefus var 50 alen (22 m) høj og havde døre af korinthisk bronze.

Andre porte som er nævnt i Bibelen, er „porten bag løberne“ og „løbernes port“. Det er begge tempelporte hvis beliggenhed der hersker usikkerhed om. — 2Kg 11:6, 19.

I beskrivelsen af Herodes’ tempel nævner den jødiske Misjna (Middot 1:3) kun fem porte til Tempelbjerget, det vil sige i den mur der omgav hele tempelområdet. Den nævner de to Huldaporte mod syd, Kiponosporten mod vest, Tadi- eller Todiporten mod nord, og den østlige port, på hvilken paladset i Susan var afbildet. Josefus taler derimod om fire porte mod vest. (Jewish Antiquities, XV, 410 [xi, 5]) Disse fire porte er nu blevet identificeret ved arkæologiske undersøgelser. Det drejer sig, fra syd til nord, om den port hvorfra man over Robinsons Bue ad en trappe kunne komme ned i Tyropøonsdalen; Barclayporten, som lå i gadeniveau; den port hvorfra man kom ud på Wilsons Bue, som understøttede en bro over Tyropøonsdalen; og Warrenporten, der også lå i gadeniveau. Kiponosporten kan måske identificeres med enten Barclayporten eller porten ved Wilsons Bue.

Misjna nævner endvidere at der var syv porte til forgården umiddelbart omkring tempelbygningen. — Middot 1:4; se TEMPEL.

Brugt billedligt. I Salme 118:19, 20 omtales „retfærdighedens porte“ og „Jehovas port“, som de retfærdige skal gå ind ad. — Jf. Mt 7:13, 14.

Når folk døde, sagde man at de gik ind ad „dødens porte“. (Sl 9:13; 107:18) De kom i menneskehedens fælles grav og gik derfor ind gennem Sheols, eller Hades’, porte. (Es 38:10; Mt 16:18) Eftersom Jesus Kristus har dødens og Hades’ nøgler (Åb 1:18), kunne medlemmerne af hans menighed være forvissede om at døden og Hades ikke ville holde dem fangne for evigt. Apostelen Paulus gjorde opmærksom på at de alle ville dø og komme i Hades, ligesom Kristus gjorde. Gud efterlod imidlertid ikke Kristus i Hades, men løste ham af dødens veer (Apg 2:24, 31), og da de trofaste kristne også har fået løfte om en opstandelse, vil døden og Hades ikke vinde en endelig sejr over Kristi menighed. — 1Kor 15:29, 36-38, 54-57.

Eftersom Guds folk skulle vende tilbage til Zion og genoprette den sande tilbedelse dér, skulle dens porte kaldes Lovsang. Portene skulle til stadighed stå åbne sådan at nationernes forråd kunne bringes ind uden at man behøvede at frygte nogen fjendtlig erobring. — Es 60:11, 18.

Ezekiel fik et syn af en by som skulle kaldes „Jehova er der“, og som havde 12 porte der var navngivet efter Israels 12 stammer. (Ez 48:30-35) Han skildrer også i detaljer et syn af et tempel med forskellige porte. — Ez 40-44.

I Johannes’ beskrivelse af den hellige by, „det ny Jerusalem“, hedder det at byen har 12 perleporte, og ved hver port er der en engel som øjensynlig holder vagt. Disse porte står altid åbne, for det bliver aldrig nat — det tidspunkt hvor porte blev lukket. Nationernes herlighed og ære bringes ind ad dem. Selv om portene står åbne, vil ingen som giver sig af med noget ondt, urent eller afskyeligt, få adgang. Kun de der bevarer deres renhed som sejrvindere, de der bliver konger og præster sammen med Kristus, vil af de himmelske vagtposter få lov til at komme ind i byen. (Åb 21:2, 12, 21-27; 22:14, 15; 2:7; 20:4, 6) De medlemmer af jordens nationer der vandrer ved byens lys, velsignes.

[Kort på side 571]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

JERUSALEMS PORTE

Tallene angiver nuværende højde i meter

Ezekias’ mur

FISKEPORTEN 740

DEN ANDEN BYDEL

DEN GAMLE BYS PORT

Tidligere nordmur

Manasses mur

Hananels Tårn

Borg

Meatårnet

FÅREPORTEN

VAGTPORTEN

INSPEKTIONSPORTEN

Tempelområde

HESTEPORTEN 730

OFEL

Torv

VANDPORTEN

Gihonkilden

Tyropøonsdalen

DAVIDSBYEN 750, 730, 710, 690, 670

KILDEPORTEN

Kongens Have

Kedrons Regnflodsdal 620, 640, 660, 680, 700, 720, 740

En-Rogel

ASKEDYNGEPORTEN

Hinnoms Dal 730, 710, 690, 670

DALPORTEN 730, 750, 770, 770

HJØRNEPORTEN

Bageovnstårnet

EFRAIMSPORTEN

Den Brede Mur

Torv