De poser eller sække man anvendte i fortiden, var fremstillet af forskellige slags skind eller vævede stoffer, og de blev brugt til opbevaring af korn og andre fødevarer, til stenlodder, værdigenstande, guld- eller sølvstykker og, i senere perioder, til mønter. Sække til vand eller vin var som regel fremstillet af garvede dyreskind. — Jos 9:4; Mt 9:17.

Det danske ord „sæk“ kan føres tilbage til det hebraiske saq, og selv om dette ord i Bibelen hovedsagelig bruges om sækkelærred (3Mo 11:32; 2Sa 3:31), bruges det også, ligesom i dag, om beholdere der rummer korn og andre fødevarer. (1Mo 42:25, 27, 35) I beretningen om Josefs brødres besøg i Ægypten forekommer også det hebraiske ord ’amtaʹchath („paksæk“; afledt af et udsagnsord der betyder „brede ud“ [Es 40:22]), som lader til at være mere eller mindre synonymt med saq; måske beskriver det mere sækkens form end det materiale den er lavet af. — 1Mo 42:27, 28; 43:18-23.

Den aramaiske hærfører Na’aman gav den begærlige Gehazi „to talenter sølv . . . i to poser [hebr.: charītīmʹ], samt to sæt klæder, og gav det til to af sine medhjælpere, som så bar det foran ham“. Eftersom en talent svarede til omkring 34 kg, må denne form for beholder have været ret stor og solid siden den kunne rumme både en talent og en hel klædning og der skulle to mand til at bære de to fyldte poser. (2Kg 5:23) Det samme ord bruges imidlertid også om de ’pengepunge’ der nævnes blandt de luksusgenstande som Zions hovmodige døtre pyntede sig med. — Es 3:16, 22.

Det hebraiske ord tserōrʹ er afledt af et udsagnsord der betyder „indsvøbe, binde [i en pose]“ (2Mo 12:34), og det betegner en almindelig form for „pose“ eller „pung“ der lukkes og bindes sammen med en snor foroven. (1Mo 42:35; Ord 7:20; Høj 1:13) Det ser ud til at de penge der blev givet som bidrag i tempelkisten, blev lagt i sådanne poser, sikkert i aftalte, lige store mængder. (2Kg 12:10) Ved forretningstransaktioner der omfattede større pengebeløb, blev betalingsmidlet undertiden afvejet og derefter lagt i sådanne poser eller punge, hvorefter knuden blev forseglet. Posen kunne derefter overdrages til andre med sikkerhed for at den indeholdt det angivne beløb. Det ubrudte segl ville være en garanti for hvilken mængde sølv, guld eller andet  metal posen indeholdt. Job benyttede åbenbart dette billede da han sagde til Gud: „Min overtrædelse er forseglet i en pung [tserōrʹ]; du har klæbet min misgerning til.“ (Job 14:17) Abigajil gav udtryk for tillid til at Jehova ville beskytte David, da hun sagde at når en fjende forfulgte ham, ville hans sjæl være „indsvøbt og forvaret hos Jehova [hans] Gud i livets pose“. — 1Sa 25:29.

I De Kristne Græske Skrifter omtales en „madpose“ (NV) eller „taske“ (DA92, GD). (Mt 10:10; Lu 9:3) Det græske ord pēʹra, der bruges her, betegner ifølge Vine’s Expository Dictionary of Biblical Words (1985, s. 665) „en rejsendes lædersæk eller -pose til proviant“. — Se også MADPOSE; PUNG, PENGEPUNG.