Den hebraiske participiumsform der oversættes med „præfekt“ (nitstsavʹ), betyder egentlig ’en der er stillet (sat el. indsat)’ over nogen til at varetage en opgave. (1Sa 22:9; 2Mo 7:15; Rut 2:5) Under Salomons regering (1037-998 f.v.t.) blev der indsat 12 præfekter til at beklæde høje administrative poster. De skulle på skift sørge for fødevarer og andre fornødenheder til den kongelige husholdning en måned ad gangen. — 1Kg 4:7.

I stedet for en almindelig skat til regeringens underhold blev der opkrævet en vis mængde fødevarer af det der blev produceret i landet. Præfekterne skulle derfor føre tilsyn med produktionen, høsten, oplagringen og leveringen af de månedlige kvoter, der beløb sig til et betragteligt antal tons. (1Kg 4:22, 23) Foruden dette kan de have tjent som civile administratorer i deres tildelte områder.

Byrderne var åbenbart retfærdigt fordelt, for det ser ud til at landets inddeling i administrative distrikter var foretaget på grundlag af befolkningstallet og jordens frugtbarhed frem for de fastlagte stammegrænser. Ni af distrikterne lå vest for Jordan, og tre øst for. Eftersom distrikterne ikke er nævnt i geografisk rækkefølge, er det muligt at de står anført i den månedlige rækkefølge hvori hver præfekt leverede sine forsyninger til hoffet.

I den masoretiske tekst nævnes kun syv af præfekterne ved navn; de andre fem er blot anført som „søn af“ den og den. (1Kg 4:8-19) Nogle oversættelser (AS, AT, Ka) sætter her forstavelsen „Ben“ (der betyder „søn af“) foran faderens navn, det vil sige „Ben-Hur“, „Ben-Deker“, „Ben-Hesed“, „Ben-Abinadab“ og „Ben-Geber“. For at de månedlige fødevarekvoter kunne blive leveret gnidningsløst og der ikke kom til at mangle noget, var de 12 præfekter underlagt en af Salomons førende fyrster, „Azarja, Natans søn,“ som førte tilsyn med dem. — 1Kg 4:5.

Ud over dette var der „fyrstelige præfekter“ der tjente som formænd og tilsynsførende for dem der udførte byggearbejde under Salomons regering. Det ser ud til at de to beretninger om disse præfekter i Første Kongebog og Anden Krønikebog kun afviger i den måde præfekterne er klassificeret på. I Første Kongebog nævnes 3300 plus 550, i alt 3850. (1Kg 5:16; 9:23) I Anden Krønikebog nævnes 3600 plus 250, hvilket også giver 3850. (2Kr 2:18; 8:10) Forskere (Ewald, Keil, Michaëlis) foreslår den mulighed at beretningen i Krønikebøgerne skelner mellem 3600 ikkeisraelitiske og 250 israelitiske præfekter, mens den i Kongebøgerne skelner mellem 3300 underordnede formænd og 550 overordnede tilsynsførende, heri indbefattet 300 ikkeisraelitter.

Da Josafat var konge i Juda (936-ca. 911 f.v.t.), fungerede en præfekt som konge i Edom, der på den tid var under judæisk overherredømme. (1Kg 22:47) Dette kunne tyde på at der var indsat en viceregent til at handle i kongens sted.

I Daniels Bog er „præfekt“ oversat fra det aramaiske ord saghanʹ (kun brugt i flertal: sighnīnʹ), der bruges om en embedsmand af lavere rang end satrap i den babyloniske regering. I Daniel 2:48 nævnes titlen i forbindelse med ’vismændene’. Det ser ud til at disse „vismænd“ var inddelt i grupper efter deres officielle funktion. Daniel blev udnævnt til øverste præfekt over „alle Babylons vismænd“. — Da 3:2, 3, 27.

Under mederen Darius’ regering gik de højere embedsmænd „i samlet flok“ (altså et anseligt antal) til kongen og sagde at alle embedsmændene, præfekterne indbefattet, foreslog at der blev udstedt en lov om at der i 30 dage ikke måtte rettes bønner til andre end kongen. Daniel fortsatte med at bede til Jehova og blev kastet i løvekulen, men han blev udfriet, og de sammensvorne blev selv kastet for løverne. — Da 6:6, 7, 24.