En særlig gruppe romerske soldater der oprindelig blev oprettet af Augustus til at tjene som kejserlig livgarde. Den bestod af ni (senere ti) kohorter på hver 1000 mand. De var alle italienske frivillige, og de fik to eller tre gange så meget i løn som soldaterne i legionerne. Tiberius koncentrerede dette korps i Rom og byggede til formålet befæstede kaserner nord for byens mure. Nogle af kohorterne blev undertiden sendt til andre lande, men tre af dem var altid stationeret i Rom, heraf én i en kaserne der lå ved siden af kejserpaladset. Da prætorianergarden stort set var den eneste stående hær i Italien, blev den efterhånden en politisk magtfaktor som medvirkede til enten at støtte eller styrte kejseren. Senere ændrede man gardens størrelse og struktur, blandt andet ved at optage mænd fra provinserne. Den blev til sidst afskaffet af kejser Konstantin i år 312.

I evangelierne og Apostelgerninger bruges det latinske låneord praitōʹrion om et palads eller en residens. Hærførerens telt var blevet kaldt et prætorium, og ordet kom med tiden til at betegne en landshøvdings residens. Pilatus  forhørte således Jesus i prætorium, „landshøvdingens palads“. (Joh 18:28, 33; 19:9; se LANDSHØVDINGENS PALADS.) I dette palads blev der åbenbart afsagt domme, og det tjente som kaserne for soldaterne. (Mt 27:27; Mr 15:16) I Cæsarea blev Paulus ’holdt bevogtet i Herodes’ prætorianske palads’. — Apg 23:35.

I betragtning af denne anvendelse af ordet mener nogle at ordet praitōʹrion i Filipperne 1:13 sigter til Neros palads på Palatinerhøjen eller til en retsbygning hvor Paulus’ sag blev behandlet. M’Clintock og Strongs Cyclopædia (bd. VIII, s. 469) påpeger imidlertid følgende: „Det var ikke kejserpaladset, . . . for dét blev aldrig kaldt prætorium i Rom; det var heller ikke en retsbygning, for der fandtes ingen sådan bygning i Rom, og navnet prætoria blev først langt senere anvendt om retssalene.“ Under sit første fængselsophold i Rom fik Paulus „lov til at bo for sig selv sammen med den soldat der bevogtede ham“. (Apg 28:16) Hans lænker i forbindelse med Kristus kunne således blive almindeligt kendt blandt prætorianergardens medlemmer, især hvis vagten skiftede daglig. Mange oversættere mener derfor at ordet praitōʹrion i Filipperne 1:13 må betegne prætorianergarden frem for en bygning eller en domstol. — DA48, GD, K-H, Rø, NV.

Textus Receptus indeholder desuden følgende ord i Apostelgerninger 28:16: „overgav høvedsmanden fangerne til den øverstbefalende for livvagten.“ (DA48) Nogle mener at sidstnævnte officer var Sextus Afranius Burrus, prætorianergardens præfekt under Nero frem til år 62 e.v.t. J. N. Darbys oversættelse gengiver endda ordene på denne måde: „centurionen overgav fangerne til den prætorianske præfekt.“ I denne såvel som i den danske oversættelse af 1948 er dette dog sat i klammer for at vise at håndskrifterne her varierer. I andre nyere oversættelser er ordene helt udeladt da de ikke forekommer i gamle håndskrifter, som for eksempel Det Sinaitiske, Det Alexandrinske og Det Vatikanske nr. 1209. — RS, AT, NV, JB.

[Illustration på side 601]

Medlem af prætorianergarden