Den øverste lokale leder af en provins der var underlagt det romerske senat.

I år 27 f.v.t. overtog kejser Augustus styrelsen af alle provinser hvor det var nødvendigt at have stationeret hærenheder. Ti andre forblev under senatets tilsyn og blev forvaltet af prokonsuler. Der fandtes to kategorier af prokonsuler: Forhenværende konsuler (mænd som allerede havde opnået rang af konsul) som blev sendt til provinserne Asien og Afrika (hvor der var stationeret  legioner), og forhenværende prætorer som blev sendt til de øvrige senatsprovinser.

Prokonsulen havde til opgave at lede provinsens borgerlige administration, træffe retslige afgørelser og opretholde lov og orden. Hans myndighed i provinsen var uindskrænket, men han stod det romerske senat til regnskab for sin embedsførelse. Inddrivningen af skatter var underlagt en kvæstor. Prokonsulen gik ikke militært klædt og bar ikke sværd.

I Apostelgerninger 13:7, 12 omtales en prokonsul ved navn Sergius Paulus som blev kristen. Han var prokonsul på Cypern. I Apostelgerninger 18:12 omtales Gallio som prokonsul i Achaia. Lukas bruger med rette betegnelsen „prokonsul“ i disse tilfælde, for Achaia var en provins under senatets tilsyn fra 27 f.v.t. til 15 e.v.t. og igen efter 44 e.v.t.; og Cypern blev en provins under senatets tilsyn i 22 f.v.t. Man har fundet en mønt fra Cypern med Claudius’ hoved og titel (på latin) præget på forsiden og teksten „Under Arminius Proclus, cyprioternes prokonsul“ (på græsk) på bagsiden.