Et forvaltningsområde der er underlagt en centralregering. (Est 1:16; 2:3, 18) Bibelen omtaler provinser i forbindelse med Israel, Babylon, Medo-Persien og Rom. (1Kg 20:14-19; Est 1:1-3; Da 3:1, 3, 30; Apg 23:34) Det hebraiske og aramaiske ord for „provins“ (medhīnahʹ) kommer af verbalroden dīn, der betyder „at dømme“. I De Kristne Græske Skrifter benyttes ordet eparcheiʹa, der betegner en romersk øvrighedspersons myndighedsområde.

Profeten Daniel blev gjort til hersker over hele provinsen Babylon, måske hovedprovinsen der indbefattede selve byen Babylon. (Da 2:48) Hans tre hebraiske venner, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, fik også poster i forvaltningen af denne provins. (Da 2:49; 3:12) Elam var sandsynligvis også en babylonisk provins. (Da 8:2) De jøder der vendte hjem fra landflygtigheden, kaldes „provinsens sønner“ (Ezr 2:1; Ne 7:6), muligvis fordi de havde levet i provinsen Babylon, eller fordi de nu bosatte sig i den medo-persiske provins Juda. — Ne 1:3.

Under Ahasverus (Xerxes I) bestod det medo-persiske verdensrige af 127 provinser, der strakte sig fra Indien til Ætiopien. Jøderne boede spredt ud over hele dette vældige område. (Est 1:1; 3:8; 4:3; 8:17; 9:2, 30) En af de 127 provinser var landet Juda, der havde sin egen landshøvding og underordnede provinsembedsmænd. (Ne 1:3; 11:3) Det ser dog ud til at Juda også hørte til et større forvaltningsområde der blev ledet af en højere embedsmand. Denne embedsmand lod åbenbart alvorlige klager over forhold i de provinser der var underlagt hans myndighed, gå videre til kongen og ventede så på kongelig bemyndigelse til at gribe ind. Underordnede embedsmænd kunne også anmode om at visse forhold i en provins blev undersøgt. (Ezr 4:8-23; 5:3-17) Med kongens bemyndigelse kunne provinserne modtage midler fra det kongelige skatkammer, og kongens dekreter blev sendt med kurerer til de forskellige dele af riget. (Ezr 6:6-12; Est 1:22; 3:12-15; 8:10-14) Alle indbyggerne i de forskellige provinser var derfor kendt med centralregeringens love og dekreter. — Jf. Est 4:11.

 Provinssystemet i oldtidens nationer gjorde ofte undersåtternes lod vanskeligere, sådan som vismanden giver udtryk for i Prædikeren 5:8.

Romerske provinser. Efterhånden som Rom underlagde sig landområder uden for den italienske halvø, oprettedes administrative enheder der blev underlagt landshøvdinger, og disse områder kaldtes provinser.

I år 27 f.v.t. inddelte Augustus, den første romerske kejser, de 22 daværende provinser i to kategorier. De ti fredeligere, som ikke krævede konstant tilstedeværelse af romerske legioner, blev senatsprovinser. Den øverste romerske embedsmand i disse provinser var prokonsulen. (Apg 18:12; se PROKONSUL.) De øvrige blev lagt direkte ind under kejseren og blev forvaltet af en landshøvding eller, ved større provinser, af en officer kaldet en legat. De kejserlige provinser var ofte grænseprovinser eller provinser hvor der af andre grunde var stationeret legioner, så ved at overvåge disse provinser bevarede kejseren kontrollen med hæren. Områder som blev erobret efter år 27 f.v.t., blev også gjort til kejserlige provinser. En provins kunne deles op i mindre forvaltningsområder.

En provins kunne skifte status mellem senatsprovins og kejserlig provins. (Se CYPERN.) Desuden blev grænserne for en provins undertiden ændret, hvilket betød at en by eller et område kunne tilhøre én provins på ét tidspunkt og på et senere tidspunkt en tilstødende eller endda en nydannet provins. Eksempler på dette kan findes i artiklerne KAPPADOKIEN; KILIKIEN; PAMFYLIEN; PISIDIEN.

Efter at Herodes den Stores søn Arkelaus var blevet landsforvist (Mt 2:22), blev Judæa underlagt en romersk landshøvding. Landshøvdingen over denne provins var i nogen grad ansvarlig over for legaten i den større provins Syrien.

Da Paulus blev fremstillet for landshøvdingen Felix i Cæsarea, forhørte denne sig om „hvilken provins han var fra, og konstaterede at han var fra Kilikien“. (Apg 23:34) Paulus’ fødeby, Tarsus, lå i den romerske provins Kilikien. — Apg 22:3.

I modsætning til prokonsulen i en senatsprovins, der som regel kun beklædte sit embede i et år, blev landshøvdingen over en kejserlig provins udnævnt af kejseren på ubestemt tid. Felix blev afløst af Festus som landshøvding over den kejserlige provins Judæa. — Apg 25:1.