Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Provinsen Galilæa

Provinsen Galilæa

GALILÆA, som ligger i det nordlige Palæstina, var på Bibelens tid en velstående og folkerig provins. Også i dag er landskabet indbydende — den dybblå Galilæas Sø, det bakkede terræn mod nord og de frugtbare sletter. (Billedet herunder) I disse maleriske omgivelser tilbragte Jesus det meste af sit jordiske liv eftersom han voksede op i den galilæiske by Nazaret. — Mt 2:21-23; Lu 2:51, 52.

Mange af Galilæas indbyggere var landmænd, fiskere eller fårehyrder, og det afspejler sig i mange af Jesu lignelser. Galilæerne var et arbejdsomt og flittigt folkefærd, men farisæerne og de øverste præster i Jerusalem så ned på dem. Andre jøder kunne let kende galilæerne på grund af deres udprægede dialekt. — Mt 26:73.

Galilæa var skuepladsen for flere af de bemærkelsesværdige begivenheder der fandt sted under Jesu tjeneste. Det var på en bjergskråning i nærheden af Kapernaum at Jesus holdt sin berømte bjergprædiken. (Mt 5:1, 2) Her i Galilæa helbredte han også mange mennesker mirakuløst. — Mr 1:32-34; 6:53-56; Joh 4:46-54.

Hvordan blev Jesu forkyndelse og mirakler modtaget i Galilæa? Da han forkyndte i sin hjemby, Nazaret, undrede folk sig i begyndelsen over „de vindende ord der kom fra hans mund“. Men efter at Jesus havde sammenlignet dem med israelitterne på Elias’ og Elisas tid, prøvede de at slå ham ihjel. (Lu 4:22-30) Galilæerne i almindelighed reagerede dog positivt på Jesu forkyndelse. Hans første disciple og hans apostle (måske bortset fra Judas Iskariot) var således alle galilæere. (Mt 4:18-22; Lu 6:12-16) De omkring 120 disciple der modtog den hellige ånd på pinsedagen år 33, var også galilæere. — Apg 1:15; 2:1-7.

[Kort på side 738]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Provinsgrænser

Veje

Middelhavet

Korazin

Kapernaum

Betsajda

Magadan

Tiberias

Galilæas Sø

Kana

Nazaret

Nain

Kort. Efter satellitfoto af Galilæa

[Illustration på side 738]

Ruiner af Kana. Her forvandlede Jesus vand til god vin (Joh 2:1-11)

[Illustration på side 738]

Nain som den ser ud i dag. Her vendte Jesus en enkes sorg til glæde da han oprejste hendes søn (Lu 7:11-17)

[Illustration på side 739]

Ruiner af Kapernaum på den nordvestlige bred af Galilæas Sø. Fra denne egn udvalgte Jesus fiskere og en skatteopkræver som sine apostle (Mt 4:18-22; 9:9)

[Illustration på side 739]

Tiberias, hvor landsdelsherskeren Herodes Antipas havde sin bolig, og hvor Johannes Døber efter alt at dømme blev slået ihjel (Mr 6:21-28)

[Illustration på side 739]

Ruiner af Korazin, en by som Jesus revsede fordi dens indbyggere ikke ændrede sind (Lu 10:13)

[Illustration på side 739]

Den frugtbare Genezaretslette, hvor Jesus mirakuløst helbredte mange (Mt 14:34-36)