Hvad der pryder eller smykker noget eller nogen. Især om smykker eller klædningsstykker man bærer for at man selv, eller det man repræsenterer, kan virke tiltalende. Dette kan enten være i en god eller i en bedragerisk hensigt. Det hebraiske ord for „prydelse“ er hadharahʹ, der øjensynlig kommer af verbalroden hadharʹ, „at ære“. (1Kr 16:29; Kl 5:12) I 1 Peter 3:3 er „prydelse“ oversat fra det græske ord koʹsmos, der andre steder gengives med „verden“. Det beslægtede udsagnsord kosmeʹō oversættes blandt andet med ’pynte’, ’smykke’, ’pryde’, ’være en pryd for’. — Mt 12:44; Lu 21:5; 1Pe 3:5; Tit 2:10.

Bibelen fordømmer ikke en passende bogstavelig prydelse, men den anbefaler at man lægger vægten på den åndelige prydelse. Jehova selv beskrives som klædt i lys og omgivet af skønhed. (Sl 104:1, 2; Ez 1:1, 4-28; Åb 4:2, 3) Han har smykket sit skaberværk med en rigdom af farver, fyldt det med variation og klædt det i kongelig pragt. — Lu 12:27, 28; Sl 139:14; 1Kor 15:41.

På Bibelens tid pyntede brudgommen og bruden sig til bryllupsfesten. Bruden iførte sig sit fineste tøj og tog sine bedste smykker på før hun viste sig for brudgommen. (Sl 45:13, 14; Es 61:10) Jehova beskrev symbolsk Jerusalem som en kvinde han havde klædt i fine, kostbare klæder og pyntet med dyre smykker, men som troløst havde udnyttet sin skønhed og pragt til at drive prostitution. (Ez 16:10-19) Jehovas profet Hoseas fordømte Israel fordi det pyntede sig i den uretmæssige hensigt at tiltrække elskere og deltage i afgudsdyrkelse. (Ho 2:13) Ved sine profeter forudsagde Jehova en genoprettelse hvor Israel ville vende tilbage fra landflygtigheden i Babylon og atter pynte sig for at give udtryk for glæde og jubel. — Es 52:1; Jer 31:4.

Templet i Jerusalem og de officielle bygninger Salomon opførte, var rigt udsmykkede og blev beundret af dronningen af Saba. (1Kg 6, 7, 10) Herodes’ tempel var et prægtigt bygningsværk som var prydet med smukke sten og ting der var viet til det. Men Jesus påpegede at denne materielle prydelse ikke ville være til nogen gavn når Guds dom ramte Jerusalem for dets troløshed. — Lu 21:5, 6.

Ordsprogene siger at hvis mange vælger at leve under en konge og finder glæde i hans styre, er det et udtryk for at hans styre er godt. Det er til pryd for ham; det anbefaler ham og kaster glans over ham som regent. (Ord 14:28) Jehova, der hersker ved sit messianske rige, er en sådan foretrukken regent. — Sl 22:27-31; Flp 2:10, 11.

Kristen vejledning angående personlig prydelse. Jesus og hans apostle understregede gang på gang at man ikke skulle sætte sin lid til det materielle og føre sig frem med en ydre form for prydelse. Apostelen Paulus anbefalede  kristne kvinder at „smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind, ikke med hårfletningsfrisurer og guld eller perler eller meget dyr klædedragt“. (1Ti 2:9) På apostlenes tid var det almindeligt at kvinderne i den græskprægede verden bar kunstfærdige frisurer og andre former for prydelse. På den baggrund forstår man Peters vejledning om at kvinderne i den kristne menighed ikke skulle lægge vægt på ’det udvendige, håret de flettede, guldsmykkerne de tog på eller yderklæderne de bar’, men at de ligesom de troende kvinder i fortiden skulle lade deres prydelse være „hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt“. — 1Pe 3:3-5.

Apostelen Paulus påpeger at kristne ved deres gode gerninger — ufordærvet undervisning, alvor, sund tale og ret adfærd på alle livets områder — kan være en pryd for Guds lære og anbefale den over for andre. (Tit 2:10) På denne måde vil den kristne menighed, Kristi brud, til sidst fremtræde i al sin åndelige skønhed for sin ægtemand, Jesus Kristus. I Åbenbaringen 21:2 beskrives den som „beredt som en brud smykket [kekosmēmeʹnēn, en form af kosmeʹō] for sin ægtemand“. Hendes åndelige skønhed står i modsætning til Babylon den Stores prydelse, der beskrives som noget materielt, nemlig det hun har fået som løn for sin prostitution. — Åb 18:16; se også KLÆDEDRAGT; KOSMETIK; KOSTBARE STEN; SMYKKER, UDSMYKNING.