(Rabʹba) [mange; talrig].

1. En by ved det gamle Ammonitterriges sydvestgrænse efter at ammonitterne havde mistet noget af deres landområde til amoritterne. Rabba er den eneste by i Ammon som er nævnt ved navn i den bibelske beretning, og det antages derfor at den var hovedstaden. Den lå ca. 37 km øst for Jordan, ved en biflod til Jabboks øvre løb, og dermed i et meget frugtbart område. Den var også et vigtigt knudepunkt på handelsvejen mellem Damaskus og Arabien.

„Ammons sønners Rabba“ (Rabbathʹ benēʹ ‛Ammōnʹ) nævnes første gang i Bibelen som  det sted hvor Ogs, Basans konges, jernbåre stod. (5Mo 3:11) Da israelitterne kom til det forjættede land, fik Gads stamme en del af amoritternes land (som åbenbart tidligere havde tilhørt Ammon) „indtil Aroer, som ligger foran [måske nordøst for] Rabba“. — Jos 13:25.

Indtaget af David. Byen nævnes igen i forbindelse med den krig der blev ført fordi Ammons konge, Hanun, havde behandlet Davids sendebud dårligt. (2Sa 10:1-19; 1Kr 19:1-19) Joab og hans tropper kæmpede mod en aramaisk styrke som ammonitterne havde lejet, mens israelitterne under Abisjaj gik imod ammonitterne „ved indgangen til byen“, øjensynlig Rabba. (1Kr 19:9) Da aramæerne var slået, trak ammonitterne sig tilbage til byen. Næste forår belejrede Joab og hans hær Rabba. Det var under dette felttog at David syndede med Batseba i Jerusalem. David sendte hendes mand, hetitten Urias, tilbage til kampen og befalede at han skulle anbringes i forreste linje. Da nogle ammonitter rykkede ud fra Rabba, kom Urias så tæt på fjenden at han blev dræbt af en af skytterne oppe på muren. — 2Sa 11:1-25; 1Kr 20:1.

Det lykkedes med tiden Joab at indtage „vandbyen“. (2Sa 12:27) Eftersom han derefter informerede David om situationen og opfordrede ham til at komme og fuldende sejren og dermed få æren for at have indtaget Rabba, ser det ud til at han kun havde indtaget en del af byen. Udtrykket „vandbyen“ kan være betegnelsen for en bydel som lå ved flodbredden, til forskel fra en anden del af byen, eller kan betyde at Joab havde fået kontrol over byens hovedvandforsyning. — 2Sa 12:26-28.

David kom og fuldførte indtagelsen af Rabba, og „byttet fra byen bragte han ud i store mængder“. (2Sa 12:29-31; 1Kr 20:2-4) Med tiden blev ammonitterne igen uafhængige. I det 9. århundrede f.v.t. forudsagde Amos straffedomme over ammonitterne, og han nævnte specielt at Rabba ville blive brændt. (Am 1:13, 14) Jeremias og Ezekiel fremsatte også budskaber imod Rabba. Som vist under AMMONITTER blev disse profetier øjensynlig opfyldt på Nebukadnezars tid. — Jer 49:2, 3; Ez 21:19-23; 25:5.

I det 3. århundrede f.v.t. genopbyggede Ptolemaios Filadelfos Rabba og gav den navnet Filadelfia. Den blev senere en af Dekapolisbyerne, og den var åbenbart ret stærk og velstående. Nutidens Amman ligger samme sted, og der findes en del gamle ruiner på stedet, deriblandt et stort amfiteater, men ruinerne er hovedsagelig fra romertiden.

2. En af de byer der blev givet til Judas stamme i dens tildelte arvelod. Dens nøjagtige beliggenhed kendes ikke. I Josua 15:60 nævnes den sammen med Kirjat-Jearim, der lå i Judas bjergland, 13 km vestnordvest for Jerusalem.

[Illustration på side 613]

Ruiner i Amman, hvor fortidens Rabba i Ammon og senere Filadelfia i Dekapolis lå