[hebr.: ‛orevʹ; gr.: koʹrax].

Den første fugl der nævnes ved navn i Bibelen. (1Mo 8:7) Ravnen er den største af kragefuglene. Den måler ca. 60 cm i længden og kan have et vingefang på omkring 90 cm. Dens glinsende fjerdragt er bemærkelsesværdig på grund af den dybsorte farve (Høj 5:11) med et spil af stålblå og purpurrøde toner, undertiden med et stænk af grønt på undersiden. Fuglen æder næsten alt, lige fra nødder, bær og korn til gnavere, krybdyr, fisk og fugleunger. Skønt den kan angribe unge og svage individer af smådyr, er den hovedsagelig ådselæder. Når den fortærer et ådsel, har den for vane at begynde med øjnene og andre bløde dele før den river bugen op med sit kraftige næb. (Ord 30:17) Den er en dygtig flyver. Under flugten benytter den sig enten af kraftige, regelmæssige vingeslag eller svæver ubesværet rundt i store cirkler mens den afsøger området under sig for føde. Dens stadige søgen efter føde fører den usædvanlig vidt omkring.

Naturforskere betragter den opfindsomme ravn som en af de fugle der har den største tilpasningsevne. I betragtning af dette samt dens udholdenhed som flyver og dens evne til at klare sig med mange slags føde, deriblandt ådsler, var det meget passende at Noa først valgte at sende en ravn ud af arken dengang vandet var ved at trække sig tilbage. Som det fremgår af skriftstedet, blev ravnen derefter uden for arken og benyttede den kun som hvilested. — 1Mo 8:5-7.

I Moseloven blev ravnen erklæret for uren. (3Mo 11:13, 15; 5Mo 14:12, 14) Vendingen „alle ravne efter deres art“ omfatter utvivlsomt andre beslægtede fugle som krager, råger og alliker, der alle findes i Palæstina.

I modsætning til kragen er ravnen en fugl der holder til i ødemarken, hvor den ofte bor i bjergegne eller ligefrem ørkener. Den var blandt de skabninger som Esajas forudså ville bosætte sig i det øde og tomme Edom. (Es 34:11) Ravnen har også for vane at skjule overskydende føde i klippespalter eller under løv. Det var derfor en velegnet fugl Gud valgte til at bringe Elias brød og kød to gange om dagen mens profeten skjulte sig ved regnfloden Krit. — 1Kg 17:2-6.

Ravnene bygger deres reder på klinter eller klippefremspring og i høje træer. De danner par for livet og er omsorgsfulde forældre. Jehova Gud, alle skabningers sande Forsørger, henledte opmærksomheden på sig selv da han spurgte Job: „Hvem sørger for at ravnen får sin føde når dens unger råber om hjælp til Gud, flakker om fordi der ikke er noget at spise?“ (Job 38:41) Salmisten viste også at den føde som de voksne fugle bringer langvejsfra for at mætte de hæst skrigende, sultne unger, skyldes Skaberens kærlige omsorg (Sl 147:7-9), og Jesus henviste på lignende måde til ravnene for at forsikre sine disciple om at den der sørger for disse fugle, afgjort også vil dække sine tjeneres behov. — Lu 12:24; jf. Sl 104:27, 28; Mt 6:26.

Øjensynlig på grund af ravnens imponerende størrelse, dens dystre farver og dens sørgmodige skrig betragtede hedenske folkeslag i fortiden den som en fugl der varsler død og elendighed. Grækerne anså den frække og ofte uforskammede ravn for at være en profetisk fugl, måske fordi den havde ry for at være opfindsom og skarpsindig. Den blev betragtet som hellig for guden Apollon og for en orden af orakelpræster, hvoraf nogle gik klædt i sort.

En af Midjans fyrster på dommeren Gideons tid bar navnet Oreb, der betyder „ravn“. — Dom 7:25.