En halvcirkelformet bue af lys på himmelen der indeholder spekterets farver; det synlige tegn på Jehovas pagtsløfte om at ’en vandflod aldrig mere vil udrydde alt kød og aldrig mere ødelægge jorden’. (1Mo 9:11-16) Da der ikke findes noget særskilt hebraisk ord for „regnbue“, anvendes det almindelige ord for „bue“ (våbenet) i Bibelen. — Ez 1:28.

Der bruges komplicerede teorier og formler til at forklare hvordan regnbuen opstår. Enkelt sagt sker der øjensynlig det at når det hvide sollys rammer en regndråbe, virker dråben som et lille prisme og bryder lyset i forskellige farver. Hver farve rammer dråbens overflade på indersiden og kastes tilbage i forskellige, men bestemte vinkler. Resultatet er at iagttageren ser en bue med alle spekterets farver (rækkefølgen er indefra og udefter i buen: violet, indigo, blå, grøn, gul, orange og rød). Farverne går måske over i hinanden så man kun kan skelne fire eller fem af dem tydeligt. Somme tider dannes der uden for regnbuen en større, og mindre tydelig, „sekundær“ regnbue med farverne i omvendt orden. Videnskaben studerer stadig regnbuen. Carl B. Boyer siger: „I en regndråbe foregår der så nært et samspil mellem lysenergi og stof at det direkte leder tanken hen på kvantemekanikken og relativitetsteorien. . . . Man ved meget om hvordan regnbuen dannes, men kun lidt om hvordan vi opfatter den.“ — The Rainbow, From Myth to Mathematics, 1959, s. 320, 321.

Første gang regnbuen nævnes i Bibelen, er i beretningen om den pagt Gud indgik med Noa og hans efterkommere efter Vandfloden. (1Mo 9:8-17; Es 54:9, 10) Alene det herlige syn af regnbuen må have indgivet Noa og hans familie en følelse af fred og tryghed.

Der er delte meninger om hvorvidt det var første gang mennesker så en regnbue. Nogle kommentatorer mener at man havde set regnbuer før, og at Gud i virkeligheden blot gav et allerede eksisterende fænomen en særlig betydning da han efter Vandfloden ’satte regnbuen i skyen’. Mange af dem der anlægger dette synspunkt, tror at Vandfloden blot var en lokal oversvømmelse, eller at den ikke udvirkede nogen betydelig ændring i atmosfæren.

Det er ikke desto mindre efter Vandfloden at regnbuen første gang nævnes. Hvis man havde set den før, ville Guds brug af den som et særligt pagtstegn ikke have haft nogen magtfuld virkning. Så ville den have været gammelkendt og ikke en betydningsfuld markering af en ændring, af noget nyt.

Det fremgår ikke af Bibelen hvor klar atmosfæren var umiddelbart før Vandfloden. Men det lader til at de atmosfæriske forhold var sådan at ingen havde set en regnbue før „himmelens sluser åbnedes“ og ændrede forholdene. (1Mo 7:11) Selv i dag er de atmosfæriske forhold bestemmende for om man kan se en regnbue eller ej.

Den herlige, smukke og fredfyldte regnbue der viser sig efter et uvejr, nævnes i bibelske beskrivelser af Gud og hans trone. Da Ezekiel fik et syn af Gud, så han „noget der så ud som buen der kommer i en skymasse på en dag med regnskyl“. Dette understregede „Jehovas herlighed“. (Ez 1:28) Johannes så også Jehovas prægtige trone, „og rundt om tronen var der en regnbue, ligesom en smaragd at se på“. Regnbuens beroligende smaragdgrønne farve må have givet Johannes et indtryk af ophøjet ro, og dét med rette da Jehova er herre over enhver situation — en storslået Hersker. (Åb 4:3) Johannes så desuden en engel med ’en regnbue over sit hoved’ (Åb 10:1), hvoraf man kan slutte at denne engel var en særlig repræsentant for „fredens Gud“. — Flp 4:9.