Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Rejse

Rejse

Ordet „rejse“ bruges ofte i Bibelen til at angive længden af en strækning der tilbagelægges. (1Mo 31:23; 2Mo 3:18; 4Mo 10:33; 33:8) Den strækning man tilbagelagde på en dag, kunne variere, alt efter hvilket transportmiddel man brugte, og hvordan forholdene og terrænet var. En „dagsrejse“ over land var vel i gennemsnit omkring 30 km eller mere. En „sabbatsrejse“ var derimod langt kortere. (Mt 24:20) Ifølge Apostelgerninger 1:12 var der „en sabbatsrejse“ mellem Jerusalem og Oliebjerget. Måske ved at regne fra forskellige udgangspunkter opgiver Josefus et sted denne strækning til at være fem stadier (925 m) og et andet sted til seks stadier (1110 m). Rabbinske kilder siger på grundlag af Josua 3:4 at en „sabbatsrejse“ var på 2000 alen (890 m).