En afgift som låntageren betaler långiveren for brugen af det han har lånt.

Allerede i det 2. årtusind f.v.t. havde Babylon et fuldt udviklet lånesystem. Ifølge Hammurabis lov var der 20 procents rente på penge og korn, og en handlende der tog højere renter, forspildte det udlånte beløb. I modsætning hertil forbød Guds lov israelitterne at låne ud mod rente til trængende landsmænd. De måtte ikke søge at tjene på andres modgang ved at kræve renter. (2Mo 22:25; 3Mo 25:36, 37; 5Mo 23:19) Og Ordsprogene 28:8 viser at velstand der var erhvervet ved uret opkrævning af rente, i sidste ende ville tilfalde „den der viser de ringe sin gunst“.

Israelitterne måtte dog gerne kræve renter af udlændinge. (5Mo 23:20) Jødiske bibelkommentatorer mener at dette sidste gjaldt forretningslån, ikke lån i tilfælde af nød. (The Pentateuch and Haftorahs, redigeret af J. H. Hertz, London 1972, s. 849) Udlændinge opholdt sig som regel kun midlertidigt i Israel og i forretningsøjemed, og det var derfor rimeligt at forlange renter af dem, især da de også lånte ud til andre mod renter.

Skønt retskafne israelitter adlød Guds lov om ikke at låne ud mod rente (Sl 15:5; Ez 18:5, 8, 17), blev det åbenbart almindeligt at kræve renter, hvilket medførte store vanskeligheder for nødlidende låntagere. (Ne 5:1-11; Es 24:2; Ez 18:13; 22:12) Jesus Kristus stadfæstede dog Guds lov på dette område og anvendte den i udvidet betydning idet han sagde: ’I skal blive ved med at låne ud uden renter, uden at håbe at få noget igen.’ (Lu 6:34, 35) Det ville således være forkert at nægte en person hjælp fordi han på grund af fortsatte vanskeligheder og uden egen skyld ikke magtede at betale en gæld tilbage. Men hvis lånet ikke var nødvendigt for at afhjælpe fattigdom, ville der ikke være noget i vejen for at långiveren kunne kræve renter. Jesus viste at det er i orden at modtage renter af en investeret kapital da han i en af sine billedtaler fortalte om en ond træl der blev irettesat fordi han ikke havde anbragt sin herres penge hos bankmændene så de kunne trække renter. — Mt 25:26, 27; Lu 19:22, 23.