KORT før sin død i år 33 omtalte Jesus Jerusalem som en by „der dræber profeterne og stener dem der er sendt til hende“. Som helhed fulgte byen dette gamle mønster og forkastede Guds søn. — Mt 23:37.

Jesus forudsagde hvad der ville ske: „Dage skal komme over dig da dine fjender vil lægge en skanse af spidse pæle omkring dig.“ (Lu 19:41-44) Han sagde også: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så . . . lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ — Lu 21:20, 21.

Efter et jødisk oprør kom de romerske hære i år 66 imod Jerusalem under ledelse af Cestius Gallus. Men som Josefus skriver, „kaldte [Cestius] ganske pludselig sine soldater tilbage, og skønt han ikke havde lidt noget tilbageslag med hensyn til sine planer, brød han helt ubegribeligt op fra byen“. Det gav de kristne mulighed for at flygte fra Jerusalem, hvilket de gjorde. Snart vendte de romerske soldater tilbage under ledelse af Titus. Denne gang byggede de en 7,2 km lang „skanse af spidse pæle“ rundt om byen. Efter ca. fem måneders belejring blev byen fuldstændig ødelagt og templet lagt i ruiner. Tre år senere, i år 73, indtog de romerske soldater det sidste sted hvor jøderne holdt stand, bjergfæstningen Masada. (Se nedenfor.)

Jerusalems ødelæggelse understreger hvor vigtigt det er at give agt på Bibelens profetier.

[Illustration på side 751]

Romerske mønter til minde om ødelæggelsen af Jerusalem i år 70

 [Illustrationer på side 752]

Romernes indtagelse og ødelæggelse af Jerusalem i år 70

På Titusbuen i Rom skildres romerske soldater med plyndringsgods fra templet