(Saʹlem) [fred].

1. En oldtidsby hvori Melkizedek var konge og præst. (1Mo 14:18) Den hebraiske stavemåde for „Salem“ som det indgår i navnet Jerusalem, tyder på at det er en dualisform, og ordet kan derfor defineres som „dobbeltfred“. At navnet betyder fred, bekræftes af de inspirerede ord i Hebræerne 7:2.

Den jødiske overlevering identificerer Salem med Jerusalem, og dette stemmer med de bibelske vidnesbyrd. Abraham mødte Sodomas konge og Salems konge, Melkizedek, i „Kongedalen“. Eftersom kong Davids søn Absalom mange hundrede år senere rejste et monument i denne dal, må den have ligget i nærheden af Jerusalem, rigets hovedstad. (1Mo 14:17, 18; 2Sa 18:18) Som nævnt indgår ordet „Salem“ i navnet „Jerusalem“, og salmisten nævner det parallelt med „Zion“. (Sl 76:2) Det ville desuden være meget passende at Melkizedek var konge og præst samme sted som kongerne af Davids slægt og præsterne af Levis stamme senere kom til at tjene, og hvor Jesus Kristus, der skulle være konge og præst „på Melkizedeks måde“, bragte sit liv som et offer. — He 3:1; 7:1-3, 15-17.

2. Et sted der nævnes i Johannes 3:23 som en hjælp til at lokalisere Ænon, hvor Johannes døbte. Salem må derfor have været velkendt på den tid. Beliggenheden kendes ikke i dag, men Tell Ridgha (Tel Shalem), ca. 12 km syd for Bet-Sjean, er foreløbig blevet identificeret med Salem. — Se ÆNON.