En af de bibelske betegnelser for den store indsø der nu i almindelighed kaldes Det Døde Hav. Det er i Salthavet (Yam ha-Melah) Jordanfloden har sit udløb.

Navn. Navnet „Salthavet“, som er den første og hyppigste betegnelse for dette hav i Bibelen, er meget passende, for det er den mest saltholdige vandsamling der findes på jorden. (1Mo 14:3; 4Mo 34:3, 12; Jos 15:2, 5) Da det ligger i den store gravsænkning som Arabalavningen er en del af, kaldes det også Arabahavet. (5Mo 4:49; 2Kg 14:25)  I nogle tilfælde efterfølges dette navn dog af „Salthavet“ som forklaring på hvilket hav der menes. (5Mo 3:17; Jos 3:16; 12:3) Salthavet lå ved det forjættede lands østgrænse og blev derfor kaldt „det østlige hav“ til forskel fra „det vestlige hav“, Middelhavet. (Ez 47:18; Joel 2:20; Zak 14:8) Josefus, der bemærkede at der undertiden kom store klumper asfalt op til søens overflade, kaldte den Asfaltsøen. (Den jødiske krig, 1. bog, 33. kap., 5. afsnit; 4. bog, 8. kap., 4. afsnit) Det blev formentlig ikke kaldt Det Døde Hav før i det 2. århundrede e.v.t. Det arabiske navn er Bahr Lut, „Lots Hav“.

Beskrivelse. Salthavet er ca. 15 km bredt og 75 km langt, men længden varierer noget efter årstiden. Den regelmæssige kystlinje afbrydes mod sydøst af den store halvø Al-Lisan (tungen), som nu deler havet i to afsnit der er forbundet med et smalt stræde. Den del af havet der ligger indesluttet syd for Al-Lisan, er ganske lavvandet, mens den nordlige del, som udgør hovedparten af havet, når en dybde af omkring 400 m. Havoverfladen ligger ca. 400 m under Middelhavets overflade og er således det laveste sted på jorden.

Den østlige bred (nord for Al-Lisan) består hovedsagelig af sandstensklipper der stiger brat op til Moabs højland. Flere slugter, med Arnons Regnflodsdal som den største, skærer sig gennem disse øde højdedrag og fører vand ud til havet. Øst og syd for halvøen ligger en slette der vandes af flere floder. Salthavets sydlige ende er en flad saltmarsk. Kalkstensklipperne på vestsiden er ikke så stejle som dem på østsiden. Disse judæiske bjerge er mere terrassedelte og skrånende, men meget øde da ingen permanente floder skærer sig igennem dem til havet. Det flade land nær kysten gør det muligt at færdes langs vestsiden. På et højt plateau over for Al-Lisan ligger fæstningen Masada som Herodes udbyggede, og hvor romerne i år 73 e.v.t. besejrede de sidste jøder der holdt stand mod den romerske hær. Længere mod nord ligger oasen En-Gedi. Ved den nordlige ende løber Jordan ud i Salthavet, og dens ferske vand blandes med det yderst salte havvand.

Vandet. Der er det særlige ved vandet at det er omkring ni gange så saltholdigt som vandet i verdenshavene. Da Salthavet ikke har noget afløb, forsvinder det meste af det vand der tilføres det, ved den stærke fordampning, hvorved  de fleste af mineralsaltene lades tilbage. Saltkoncentrationen er så høj at der ikke kan leve fisk i det, heller ikke saltvandsfisk; de få fisk der lever i brakvandet de steder hvor havet tilføres ferskvand, dør hvis de kommer ud i selve havet. Det er på denne baggrund man skal forstå betydningen af Ezekiels beskrivelse af et vandløb der fra Jehovas tempel løber ud i „det østlige hav“ og helbreder den øvre del af det så det begynder at vrimle med fisk som Middelhavet og mange begynder at fiske langs kysten. (Ez 47:8-10, 18) Vandets store vægtfylde bevirker at genstande let flyder ovenpå, og bidrager til at holde overfladen ganske jævn da lette briser ikke så nemt skaber krusninger på det.

Sodoma og Gomorra. Det er den almindelige opfattelse at Sodoma og Gomorra lå nær ved Salthavets sydlige ende. Disse byers konger var blandt dem der kæmpede i „Siddimlavningen, det er Salthavet“ — en formulering der tyder på at Siddimlavningen senere blev dækket af Salthavet. (1Mo 14:3) Egnen omkring Sodoma og Gomorra, hvor Lot bosatte sig, var ’vandrig som Jehovas have’. (1Mo 13:10-12) Selv i dag er der en frodig vegetation på sletten langs den sydøstlige kyst, hvor der kan dyrkes hvede, byg, dadler og vindruer. De store mængder beg og salt der findes, især i dette sydlige område, svarer også til Bibelens beskrivelse af Sodoma og Gomorra. — 1Mo 14:10; 19:24-26.

[Illustration på side 693]

Kalkstensklipper langs Salthavet