En komposition af ord og toner; et sangbart digt. (Også det at synge; se MUSIK.) Omkring en tiendedel af Bibelen består af sange. De mest fremtrædende eksempler er Salmerne, Højsangen og Klagesangene. Der omtales også nogle verdslige sange i Bibelen, heriblandt smædeviser og kærlighedssange, men langt de fleste af de ca. 300 steder Bibelen berører emnet, er det i forbindelse med tilbedelsen af Jehova Gud. Sang er som regel forbundet med glæde, som da disciplen Jakob skrev: „Er nogen vel til mode? Lad ham synge salmer [lovsange til Gud].“ (Jak 5:13) Sange der udtrykker sorg, betegnes som klagesange. — Am 8:10; Se KLAGESANG.

Den første sang der er nedskrevet i Bibelen, er den Moses og Israels mænd sang, og som Mirjam og kvinderne svarede på i sang, efter at de var blevet udfriet ved Det Røde Hav. (2Mo 15:1-21) Blandt andre sange kan nævnes Moses’ afskedssang, Deboras og Baraks sejrssang og Davids klagesang hvori han udtrykte sorg over Sauls og sin ven Jonatans død. (5Mo 31:30; 32:1-43; Dom 5:1-31; 2Sa 1:17-27)  David skrev desuden mindst 73 af Salmerne. Bibelen omtaler også „sangen til Jehova“ i forbindelse med Ezekias’ genindførelse af den rene tilbedelse samt ’Moses’ sang og Lammets sang’. — 2Kr 29:27; Åb 15:3, 4.

Udtrykket „en ny sang“ forekommer ikke blot i Salmerne, men også i Esajas’ Bog og apostelen Johannes’ skrifter. (Sl 33:3; 40:3; 96:1; 98:1; 144:9; 149:1; Es 42:10; Åb 5:9; 14:3) En undersøgelse af den sammenhæng hvori udtrykket „en ny sang“ som regel forekommer, viser at den nye sang synges som følge af en ny udvikling i Jehovas udøvelse af sin universelle suverænitet. Som det med glæde proklameres i Salme 96:10: „Jehova er blevet konge.“ Temaet for denne ’nye sang’ synes at være den nye udvikling i Jehovas kongedømmes udstrækning samt den betydning dette har for himmelen og jorden. — Sl 96:11-13; 98:9; Es 42:10, 13.

Se også MUSIK.