Der er to hebraiske ord som gengives med „seer“. Det ene, ro’æhʹ, kommer af en rod der betyder „at se“, bogstaveligt eller i overført betydning, og det betegner utvivlsomt en mand som Gud havde givet indsigt i sin vilje, én hvis øjne så at sige var blevet åbnet så han kunne se eller forstå ting der var skjult for mennesker i almindelighed. Man henvendte sig til en ro’æhʹ for at få gode råd når man havde problemer. (1Sa 9:5-10) Bibelen omtaler Samuel (1Sa 9:9, 11, 18, 19; 1Kr 9:22; 29:29), Zadok (2Sa 15:27) og Hanani (2Kr 16:7, 10) som seere i denne betydning.

Det andet hebraiske ord for „seer“ er chozæhʹ, der kommer af chazahʹ, som betyder „at se“, „at se et syn“. (4Mo 24:4; Es 1:1; Ez 13:7) Forskellige afledninger af chazahʹ gengives med „syn“. (Es 21:2; 22:1; Da 8:1) Chozæhʹ betegner derfor en mand der fik eller hævdede at få syner fra Gud om skjulte eller fremtidige anliggender.

Nogle af disse seere (chozæhʹ) var falske og blev derfor modstået af Gud. (Es 29:10; Mik 3:7) Andre var sendt af Jehova og talte i hans navn. (2Kg 17:13; 2Kr 33:18) Flere mænd betegnes som seere i denne betydning, nemlig Heman, Iddo, Hanani, Gad, Asaf, Jedutun og Amos. (1Kr 25:5; 2Kr 12:15; 19:2; 29:25, 30; 35:15; Am 7:12) Nogle af dem, som for eksempel Gad og Iddo, skrev deres syner ned eller skrev andre beretninger. (1Kr 29:29; 2Kr 9:29; 33:19) Det var ikke alle Jehovas profeter der var seere. Gad kaldes imidlertid både ’profet’ og „Davids seer [chozæhʹ]“, sikkert fordi i hvert fald nogle af de budskaber han modtog fra Gud, kom til ham i syner som indeholdt råd eller vejledning til kong David. — 2Sa 24:11; 1Kr 21:9.

Betegnelserne „profet“ og „seer [både ro’æhʹ og chozæhʹ]“ er betydningsmæssigt nært beslægtede i Bibelen. Forskellen mellem dem kan være at ro’æhʹ sigter til det at have indsigt eller dømmekraft, chozæhʹ til måden Jehovas vilje blev gjort kendt på (nemlig gennem syner), og „profet“ mere til selve det at fremsætte eller bekendtgøre den guddommelige vilje. Samuel, Natan og Gad kaldes alle profeter (1Sa 3:20; 2Sa 7:2; 24:11), men 1 Krønikebog 29:29 tyder på at man skelnede mellem de tre udtryk, for der siges her: „. . . blandt seeren [ro’æhʹ] Samuels ord og blandt profeten Natans ord og blandt seeren [chozæhʹ] Gads ord.“

I 1 Samuel 9:9 siges der: „Profeten i dag plejede man førhen at kalde seeren [ro’æhʹ].“ Ændringen af benævnelsen skyldes måske at profeten som en offentlig forkynder af Guds vilje trådte mere i forgrunden mod slutningen af dommertiden og i kongetiden (som begyndte i Samuels dage). Samuel omtales almindeligvis som den første i rækken af de mænd der kaldes profeter. — Apg 3:24; 13:20; se PROFET.