Et stempel hvormed man satte et aftryk (som regel i ler eller voks) der angav ejerskab, ægthed eller stadfæstelse. De segl man brugte i oldtiden, bestod af et stykke hårdt materiale (sten, elfenben eller træ) med indgraverede spejlvendte figurer eller skrifttegn. Nogle seglstempler var firkantede, cylindriske eller kegleformede, mens andre var formet som skarabæer eller dyrehoveder. (Segl- eller signetringe er behandlet under RING.) De cylindriske var som regel mellem 2 og 4 cm lange. Når en sådan cylinder, hvori skrifttegnene eller figurerne var indgraveret på den krumme overflade, blev rullet mod fugtigt ler, satte den et fortløbende aftryk i ophøjet relief. Cylindrene var ofte gennemboret på langs så de kunne bæres i en snor.

I segl fra Ægypten og Mesopotamien er der blandt andet indgraveret religiøse symboler, planter, dyr og enkle optrin. Det babyloniske „fristelsessegl“ (British Museum) forestiller et træ med en mand siddende på den ene side og en kvinde på den anden side, og bag kvinden ses en slange med løftet hoved. Ejerens navn og stilling var ofte nævnt på seglet. På et segl fundet i Palæstina står der for eksempel: „Tilhører Sjema, Jeroboams tjener.“ — The Biblical World, redigeret af C. Pfeiffer, 1966, s. 515.

Seglaftrykkene kunne forhindre forfalskning af dokumenter eller uautoriseret åbning af andet som var forseglet, heriblandt punge, døre og gravkamre. (Job 14:17; Da 6:17; Mt 27:66) Da profeten Jeremias købte en mark, blev det eksemplar af kontrakten der var undertegnet af vidner, forseglet, mens et andet eksemplar forblev åbent. Forseglingen skete måske ved at man foldede kontrakten sammen, bandt en snor om den og fastgjorde en klump voks eller en anden blød masse til snoren og satte et aftryk i massen med et seglstempel. Hvis der senere opstod tvivl om ægtheden af det åbne eksemplar, kunne man henvise til det forseglede og bevidnede eksemplar af kontrakten. (Jer 32:10-14, 44) En person der havde fået en konges segl betroet, kunne udstede officielle dekreter som blev gyldiggjort med kongens seglaftryk. (1Kg 21:8; Est 3:10, 12; 8:2, 8, 10) Når man satte sit segl på en skriftlig aftale, kunne det betyde at man accepterede de betingelser den indeholdt. (Ne 9:38; 10:1) Der er fundet et stort antal gamle krukkehanke med seglaftryk. Nogle af aftrykkene er ejermærker; andre er mængde- eller kvalitetsangivelser.

Brugt billedligt. Den måde man anvendte seglstempler på, danner grundlag for flere billedlige udtryk i Bibelen. Det var forudsagt at Messias ville „sætte segl på syn og profet“. Ved at opfylde profetierne ville han, som med et seglaftryk, bekræfte at de var sande og inspireret af Gud. (Da 9:24; jf. Joh 3:33.) I betydningen et ejermærke fik Abraham omskærelsen som et „segl“ på den retfærdighed han havde. (Ro 4:11) Eftersom apostelen Paulus havde hjulpet mange af de kristne korinthere til troen, var de som et segl der bekræftede ægtheden af hans apostelhverv. (1Kor 9:1, 2) Der siges at de første kristne blev „beseglet“ med den hellige ånd, og at dette var et forskud på deres himmelske arv. (Ef 1:13, 14; 4:30) Dette segl viser at de er Guds ejendom (2Kor 1:21, 22), og bekræfter at de virkelig har udsigt til liv i himmelen. Åbenbaringens Bog viser at det samlede antal beseglede vil være 144.000. — Åb 7:2-4; 9:4.

Bibelen omtaler noget der er lukket, skjult eller hemmeligt, som forseglet. Profetiske budskaber var „forseglede“ i den tid de ikke blev forstået. (Da 12:4, 9; Åb 5:1; 22:10; jf. Es 8:16; 29:11.) Og Jehova siges at ’sætte segl for stjernerne’, hvormed der uden tvivl menes at han skjuler dem bag skyer. — Job 9:7.

[Illustration på side 729]

Antikt cylindersegl med leraftryk; det viser et træ med tilbedere på begge sider; nedenfor ses vandfugle