(Seʹgub) [højt hævet; beskyttet].

1. En søn af Hezron og fader til Ja’ir af Judas stamme. — 1Kr 2:21, 22.

2. Betelitten Hiels yngste søn. Som en opfyldelse af Josuas forbandelse kostede det Segub livet at hans fader genopbyggede Jeriko i kong Akabs regeringstid. — Jos 6:26; 1Kg 16:34.