Hebræernes grundlæggende vægtenhed (1Sa 17:5, 7; Ez 4:10; Am 8:5) og møntenhed. Ved at tage gennemsnittet af omkring 45 beskrevne sekellodder har man beregnet at en sekel vejede 11,4 g. En sekel svarede til 20 gera (4Mo 3:47; 18:16), og der er vidnesbyrd om at der gik 50 sekel på en mine. (Se MINE.) Omregnet til nutidige værdier ville en sølvsekel svare til godt 13 kroner, og en guldsekel til 770 kroner.

Sekelen nævnes ofte i forbindelse med sølv eller guld. (1Kr 21:25; Ne 5:15) Før der fandtes mønter, brugte man som betalingsmiddel sølv (sjældnere guld), der blev afvejet ved betalingen. (1Mo 23:15, 16; Jos 7:21) Bidrag til teltboligen blev undertiden angivet i sekel „efter helligdommens sekel“. (2Mo 30:13; 3Mo 5:15; 27:2-7, 25) Dette udtryk skulle måske understrege at vægten skulle være nøjagtig, eller at den skulle svare til en standardvægt der blev opbevaret i teltboligen.

Der er almindelig enighed om at de „sølvstykker“ der ofte nævnes i De Hebraiske Skrifter, var sølvsekel, den grundlæggende værdienhed. (Dom 16:5; 1Kg 10:29; Ho 3:2) Dette underbygges af Septuaginta (hvor det græske ord for „sølvstykker“ i 1 Mosebog 20:16 er det samme som det græske ord for „sekel“ i 1 Mosebog 23:15, 16) og af targumerne. Ifølge Jeremias 32:9 betalte profeten „syv sekel og ti sølvstykker“ for en mark. Det har måske blot været en juridisk formulering der betød 17 sekel sølv (GD, DA92); men det kan også have betydet syv sekel guld og ti sekel sølv.

Anden Samuelsbog 14:26 kunne tyde på at der fandtes en ’kongelig’ sekel der adskilte sig fra den almindelige sekel, men det er også muligt at der er tale om et standardvægtlod som blev opbevaret i det kongelige palads.