Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Sela II

Sela II

(Seʹla).

Translitteration af et hebraisk udtryk der ofte forekommer i Salmernes Bog og desuden findes i det 3. kapitel i Habakkuks Bog. Det anses i almindelighed for at være et hebraisk fagudtryk der bruges i forbindelse med musik eller recitation, men dets nøjagtige betydning kendes ikke. Nogle mener at det betyder „pause, afbrydelse eller ophold“, og at det enten angiver en pause i sangen til et musikalsk mellemspil, eller en pause i både sangen og musikken til tavs eftertanke. I begge tilfælde ville pausen uden tvivl forstærke den tanke eller følelse der netop var givet udtryk for, så den prentede sig dybere i tilhørernes bevidsthed. I Septuaginta er udtrykket gengivet med diaʹpsalma, der forklares som „et musikalsk mellemspil“. Ordet forekommer altid ved slutningen af en sætning og som regel ved slutningen af en strofe og altid i sange som er forsynet med en form for musikalske anvisninger. I Salme 9:16, hvor det forekommer sammen med ordet higgajōnʹ, mener nogle at det har forbindelse med musik for lyre eller harpe.