(Seraʹja) [Jehova har kæmpet (holdt ud)].

1. En søn af Kenaz af Judas stamme, dommeren Otniels broder og spionen Kalebs nevø. Serajas efterkommere gennem hans søn Joab blev håndværkere. — 1Kr 4:13, 14.

2. Statsskriver i kong Davids regeringstid. (2Sa 8:15, 17) Medmindre dette embede blev beklædt af flere forskellige personer, kaldes han andre steder Sjeva (2Sa 20:25), Sjavsja (1Kr 18:16) og Sjisja, hvis to sønner senere fik lignende opgaver under Salomon. (1Kg 4:3) Navnene på de fleste andre regeringsembedsmænd er de samme i de tre davidiske lister.

3. En søn af Asiel af Simeons stamme hvis efterkommere, der levede samtidig med Ezekias, var med i den styrke der nedkæmpede nogle hamitter og me’unitter og brugte deres område til græsning. — 1Kr 4:24, 35, 38-41.

4. En af de tre mænd som kong Jojakim sidst i år 624 f.v.t. befalede at hente Jeremias og Baruk på grund af den profeti imod Jerusalem og Juda som Baruk havde nedskrevet efter Jeremias’ diktat. Seraja var søn af Azriel. — Jer 36:9, 26.

5. En søn af Nerija og broder til Baruk. Under kong Zedekias var han den embedsmand der „sørgede for indkvarteringen“. (Jer 32:12; 51:59) Den ordrette gengivelse af det hebraiske udtryk for dette, sar menuchahʹ, er „hvilestedets fyrste“. Muligvis havde den embedsmand der varetog denne opgave, også ansvaret for rationer og forsyninger til soldaterne i almindelighed, foruden at han havde ansvaret for kongens kvarter når denne var på rejse eller i krig.

I kong Zedekias af Judas fjerde regeringsår, 614 f.v.t., ledsagede Seraja kongen på en rejse til Babylon. Jeremias havde givet ham en skriftrulle med som indeholdt profetiske fordømmelser af Babylon, og han fik besked på at læse den op ved Eufratfloden og derefter binde en sten til skriftrullen og kaste den i floden for at illustrere hvordan Babylon skulle falde og aldrig rejse sig igen. (Jer 51:59-64) Seraja fortalte uden tvivl de landflygtige israelitter der allerede var i Babylon, om profetiens indhold. Arkæologer har i øvrigt fundet et segl med indskriften „Tilhørende Seraja (ben) Nerija“. — Israel Exploration Journal, Jerusalem 1978, 28. årg., s. 56.

6. Den overordnede præst i Jerusalem da Babylon ødelagde byen i 607 f.v.t. Seraja blev dræbt på Nebukadnezars ordre, men hans søn Jozadak blev skånet og ført med som fange til Babylon. (2Kg 25:18-21; Jer 52:24-27) Gennem Jozadak fortsatte Arons ypperstepræstelige slægtslinje. Det var Jozadaks søn Jesua der beklædte embedet da jøderne blev frigivet og vendte tilbage. (1Kr 6:14, 15; Ezr 3:2) Seraja står også nævnt som fader til Ezra, men i betragtning af at der gik 139 år mellem Serajas død og Ezras rejse til Jerusalem, må der være udeladt mindst to generationer imellem dem — en form for udeladelse der er almindelig i de bibelske slægtsregistre. — Ezr 7:1.

7. En af de militære øverster der blev tilbage i Juda efter den almindelige deportation til Babylon; søn af Tanhumet. Seraja og de øvrige af hans rang støttede Gedaljas indsættelse som statholder, advarede ham om Jisjmaels planer om at slå ham ihjel og forsøgte senere at hævne hans død. Af frygt for babylonierne førte Seraja og de andre øverster derefter de tilbageværende jøder til Ægypten. — 2Kg 25:23, 26; Jer 40:8, 13-16; 41:11-18; 43:4-7.

8. En af de ledere der nævnes sammen med Zerubbabel i listen over dem der vendte tilbage fra landflygtigheden i 537 f.v.t. (Ezr 2:1, 2) I den parallelle liste i Nehemias 7:7 kaldes han Azarja.

9. En præst der vendte tilbage fra landflygtigheden sammen med Zerubbabel. I den følgende generation repræsenterede Meraja hans fædrenehus. (Ne 12:1, 12) Den Seraja der var med til at besegle en pagt på Ezras og Nehemias’ tid, var måske også en repræsentant for denne slægt, men han kan også have været en anden præst af samme navn. (Ne 10:1, 2, 8) En mand ved navn Seraja, igen muligvis en mand fra dette fædrenehus eller en præst af samme navn, boede i Jerusalem efter at byens mur var blevet genopbygget. — Ne 11:1, 10, 11.