En titel der som regel blev givet til stammehøvdinger blandt edomitterne og horitterne, Esaus og horitten Se’irs sønner. (2Mo 15:15) Det hebraiske ord er ’allufʹ, der betyder „anfører“, „tusindfører“. (Se 1Mo 36:15, fdn.) Den gamle edomitiske og horitiske betegnelse svarer til titlen „sheik“, der bruges for stammeoverhoveder blandt nutidens beduiner. I andre bibeloversættelser bruges betegnelser som ’fyrste’, ’stammefyrste’, ’høvding’ og ’stammehøvding’.

Der nævnes syv horitiske sheiker, som alle var „Se’irs sønner“. (1Mo 36:20, 21, 29, 30) Edom havde formentlig 14 sheiker: syv sønnesønner af Esau gennem hans førstefødte, Elifaz, der var søn af hans hustru Ada, fire sønnesønner af Esau gennem hans søn Re’uel, der var søn af hans hustru Basemat, og tre af Esaus sønner med hustruen Oholibama. (1Mo 36:15-19) Der er dog nogen tvivl om hvorvidt sheik Kora, der står nævnt blandt Elifaz’ sønner, bør regnes med. Hvis navnets forekomst skyldes en afskriverfejl, hvad nogle mener, betyder det at Edom kun havde 13 sheiker. (1Mo 36:16, fdn.) De klaner der nedstammede fra sheikerne, kom til at bære sheikernes navne som klannavne.

I 1 Mosebog 36:40-43 og 1 Krønikebog 1:51-54 findes en anden liste over „Esaus [Edoms] sheiker“. Der kan her være tale om sheiker der levede på et senere tidspunkt. Nogle bibelkommentatorer mener dog at de navne der nævnes her, ikke er navne på personer, men på de byer eller områder hvor de forskellige sheikdømmer fandtes. Dette synspunkt ligger til grund for gengivelsen i The Jewish Publication Society’s udgave, der lyder: „Timnas høvding, Alvas høvding,“ og så videre.