Det hebraiske ord nes synes at betegne en stang eller pæl der er opstillet på en bakke eller et andet højt sted, og det bruges både bogstaveligt og billedligt. Det sigter altså ikke til et signal hvormed man formidlede budskaber, som for eksempel et „røgsignal“ (Dom 20:38, 40) eller et „ildsignal“ (Jer 6:1), der betegnes med andre hebraiske ord. Det kunne derimod være en signalstang der blev brugt som samlingsmærke for folk eller hære. (Es 5:26; 13:2; 18:3; 30:17; 31:9; Jer 4:6, 21; 50:2; 51:12, 27; jf. Sl 60:4, fdn.) Da israelitterne for eksempel ved en lejlighed under ørkenvandringen beklagede sig over mannaen og mangelen på vand, straffede Jehova dem ved at sende giftslanger blandt dem. Da israelitterne derefter angrede deres optræden, sagde Jehova til Moses at han skulle lave en slange og sætte den på en signalstang (nes). „Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en signalstang; og når en slange havde bidt en mand og han rettede blikket mod kobberslangen, så forblev han i live.“ (4Mo 21:5-9) Denne signalstang var åbenbart opstillet et fast sted og uden tvivl et sted der var hævet over det omgivende terræn, sådan at de israelitter der blev bidt af giftslangerne, kunne se den.

I 537 f.v.t. blev Jerusalem, hvis genopbygning var blevet forudsagt, det signal der fik en rest af jøderne til at forlade de lande de var blevet spredt til, og vende tilbage til den ødelagte by for at genopbygge dens tempel. (Es 11:11, 12; jf. Es 49:22; 62:10, 11.) Profetien fik dog ikke sin fulde opfyldelse dér i det 6. århundrede f.v.t. Esajas 11:10 lyder: „Og på den dag vil Isajs rod stå som et signal for folkeslagene.“ Apostelen Paulus møntede disse ord på Kristus Jesus som den der skulle herske over nationerne. (Ro 15:8, 12) Jesus omtalte også sig selv som Isajs søn Davids „rod“. (Åb 22:16) Signalet er altså Kristus Jesus stående som den regerende konge på det himmelske Zions Bjerg. — Jf. He 12:22; Åb 14:1.