At stille sikkerhed vil sige at garantere for opfyldelsen af en forpligtelse, at stå inde for eller være garant for en anden. Brugt konkret bruges ordet om de værdier der stilles som pant eller sikkerhed. Salmisten appellerede til Jehova om at stå inde for ham, at beskytte ham mod dem der udbyttede ham. — Sl 119:122.

Den almindelige procedure man fulgte når man stillede sikkerhed for en anden, holdt sig uændret i århundreder. Patriarken Job henviste til den da han sagde: „Læg dog et pant for mig hos dig selv; hvem ellers vil give mig håndslag?“ (Job 17:3) Proceduren fremgår også af Ordsprogene 17:18: „Et menneske der mangler et forstandigt hjerte giver håndslag, idet han stiller sikkerhed for sin næste.“ Man trådte åbenbart ind som garant for en anden ved at man i vidners nærværelse slog, greb eller trykkede kreditorens hånd og lovede at påtage sig skyldnerens forpligtelser hvis denne undlod at betale. I Orienten var håndslag eller berøring af hinandens hænder ensbetydende med at en handel eller aftale var beseglet. (Ord 11:21) På denne måde anerkendte Jehu åbenbart Jonadabs bekræftende svar på spørgsmålet: „Er dit hjerte ret indstillet over for mig, som mit hjerte er over for dit?“ for han sagde til Jonadab: „Hvis det er det, så giv mig din hånd!“ — 2Kg 10:15.

Juda benyttede en anden fremgangsmåde da han gav Tamar sin seglring, snor og stav som sikkerhed for at han ville sende hende et gedekid som betaling for kønsligt samkvem. (1Mo 38:17-20) Ruben tilbød Jakob at stille sikkerhed for Benjamin da han foreslog at tage ham med til Ægypten, idet han sagde: „Mine egne to sønner må du lade dø, hvis jeg ikke bringer ham tilbage til dig.“ Jakob afslog tilbudet. Senere tilbød Juda med held personligt at stå inde for Benjamin: „Jeg selv vil stå inde for ham. Af min hånd må du kræve ham.“ Da det så ud til at Benjamin ville blive træl i Ægypten, var Juda rede til at blive træl i hans sted fordi han stod inde for ham. Det var det juridiske grundlag for hans anmodning til Josef: „For din træl påtog sig at stå inde for drengen så længe han var borte fra sin fader . . . Og nu, beder jeg dig, lad din træl blive her i stedet for drengen som træl for min herre.“ — 1Mo 42:37, 38; 43:8, 9; 44:32, 33.

Hvordan en skyldner kunne stille sikkerhed over for sin kreditor, var klart beskrevet i Moseloven. Efterhånden som handelslivet i Israel udviklede sig, blev der også i højere grad stillet sikkerhed i forretningsanliggender. Ordsprogene advarede om at det var farligt og tåbeligt at gøre dette, især hvis man derved risikerede at miste vigtige livsfornødenheder eller endog sit eksistensgrundlag. — Ord 6:1-5; 11:15; 22:26, 27; se PANT.